For mange byder december på søde sager og fed julemad, mens januar betyder nytårsforsæt om slankekure og en sundere krop.
Men i stedet for kun at tænke på et hurtigt vægttab, bør man lægge en mere langsigtet plan, hvis kurene skal batte noget, siger Berit Lilienthal Heitmann, der er professor ved Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Parker Instituttet, som er en forskningsenhed under Frederiksberg Hospital.
Ellers bruger du en masse krudt på noget, der højst sandsynligt ender ved status quo.
- Undersøgelser dokumenterer, at 90-95 procent af dem, som har ønsket at tabe sig, også har haft succes med det mindst én gang. Men kun fem eller ti procent af dem har kunnet holde det på langt sigt. Så udfordringen er at kunne holde vægttabet fremover, siger hun.
Det bunder i nogle avancerede fysiologiske og psykologiske forklaringer, siger Berit Lilienthal Heitmann.
Hvad angår det fysiske kan man simplificeret sige, at kroppen "forsvarer" og arbejder tilbage mod den høje vægt, fordi det tidligere har været en fordel i sultperioder.
- Evolutionært har det været en fordel at kunne holde på det fedt, man havde på kroppen, siger Berit Lilienthal Heitmann.
Så mens du vil ned i vægt, vil kroppen op i vægt og tilbage til sit tykkeste jeg.
Den anden faldgrube er det psykiske: Det at man kun tænker på vægttabet og ikke efterspillet. For det kan være svært at fastholde motivationen og den sunde linje, forklarer hun.
- Og når man først har tabt 20 kilo, så skal man ikke spise så meget for at vedligeholde den nye vægt, som dengang man vejede 20 kilo mere, siger Berit Lilienthal Heitmann. Hun står i øjeblikket i spidsen for et større EU-finansieret forskningsprojekt, der netop skal udvikle nye metoder til at holde et vægttab på langt sigt.
En kur kan være en fin måde at kickstarte et vægttab på. Men hvis den skal nytte noget, skal det være en langsigtet omlægning.
Derfor skal du undgå at tænke: "Jeg vil tabe ti kilo". Tænk i stedet: "Jeg vil gerne tabe ti kilo, og jeg vil også være ti kilo lettere om fem år", forklarer Berit Lilienthal Heitmann.
- Så man ikke slipper tøjlerne. For så viser al forskning, at så bevæger man sig stille og roligt tilbage til den udgangsvægt, man havde. Og nogen gange mere end det, siger hun.
Derfor er der relativt frit slag i forhold til kure, men vælg én, der kan modificeres til en realistisk kostplan bagefter, siger Berit Lilienthal Heitmann. Så juicekure, suppekure og andre ensidige kure kan ikke anbefales.
Ellers risikerer du at gå i samme fælde som folk, der spiser restriktivt og træner målrettet op til en fitnesskonkurrence, men efterfølgende giver fuldstændig slip og tager på.
- Hvis man synes, at det har været enormt hårdt at nå dertil, og at maratonløbet eller vægttabet har været en kamp, så synes man måske også, at man skal forkæle sig selv. Og så er det ikke sikkert, at man finder tilbage til sin restriktive eller aktive livsstil, siger Berit Lilienthal Heitmann.
Fakta: Kostrådene - det skal du spise
- Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv.
- Spis frugt og mange grøntsager.
- Vælg fuldkorn, frem for ikke-fuldkornsprodukter.
- Vælg det magre kød og kødpålæg, og spis mere fisk.
- Spis mindre mættet fedt, så vælg planteolie frem for smørprodukter.
- Sluk din tørst i vand, og spis mindre sukker og salt.
- Læs mere på www.altomkost.dk.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
/ritzau fokus/