I september fortalte Kongehuset offentligheden, at Prins Henrik er ramt af sygdommen demens.
Men ifølge dronningen er der ikke sket det store skifte i ægteparrets liv, fortæller hun ifølge Ekstra Bladet til Billed Bladet.
- Foreløbig kan jeg ikke påstå, at det har været en stor ændring for os. Den store ændring er for så vidt, at folk nu er klar over, hvordan det er fat med min mand. Men så må jeg også sige, at folk har være så umådeligt venlige og imødekommende over for os alle sammen, og det hjælper os alle meget. Og så tager vi den derfra, sagde dronningen til Billed Bladet, da hun var på et officielt statsbesøg i det afrikanske land Ghana.
Imens dronningen var i Ghana, var Prins Henrik på ferie i egyptiske Sharm El Sheikh.