Det værste er ikke – hvor rædselsfuldt det end er – amerikanske soldaters likvideringer af sagesløse irakere; de hæslige overgreb mod fanger i Abu-Graib, torturen mod tilbageholdte i Kandehar eller den på alle tænkelige måder uanstændige tilbageholdelse af fanger i Guantanamo-lejren på Cuba, fanger der har siddet i årevis, uden at være blevet præsenteret for en anklage; fanger, hvoraf en del næppe har gjort noget som helst, bortset fra de befandt sig det forkerte sted i 2001.
Det værste er ikke, at præsident Bush og hans rådgivere systematisk siden 11. september 2001 har tilsidesat internationale konventioner, trådt på FN, ignoreret principperne i den internationale retsorden ved at gå i krig uden FN-mandat og tilladt umenneskelig og ulovlig behandling af fanger i strid med de principper, der blev grundlagt i FN-pagten efter Anden Verdenskrigs ophør og som den moderne civilisation er grundlagt på.
Det værste er, at verden har mistet en moralsk ledestjerne.
At Europa, at Danmark, at vi, USA’s allierede i frihed, for tid og evighed kun vanskeligt kan have tillid til det Amerika, der befriede det europæiske kontinent fra Hitlers rædsler; det Amerika, der under verdenskrigen ofrede 300.000 liv for at befri Europa; det Amerika, der holdt Ondskabens Imperium– Sovjetunionen – stangen i 45 år frem til 1989 og reddede Europa fra besættelse og udslettelse; det Amerika, der tillod og støttede Europas forening fra 1989 og viste de spæde østeuropæiske demokratier vejen, således at vi i dag, kun 18 år efter, har et demokratisk og velstående Europa, der er forenet i fred og frihed.
Alle, der elsker USA og beundrer nationen for alt, hvad den står for, må begræde de seneste års udvikling, ikke kun fordi Europa har mistet en ven, men fordi det vil være så ubegribeligt vanskeligt for USA’s venner i Europa, herunder Danmark, at stå landet bi, når det er nødvendigt. Kun vanskeligt vil vi tro på amerikanske efterretninger, når fremtidige trusler opstår, uanset hvor sande og påtrængende de måtte være; kun vanskeligt vil vi i Danmark og det øvrige Europa kunne mobilisere politisk og militær støtte til USA forud for et – måske helt nødvendigt – angreb mod Iran eller Nordkorea.
Og, hvad endnu værre er, kun vanskeligt vil der blandt USA’s egne politikere kunne skabes støtte til, at landet kan føre den hårde, håndfaste militære indsats, der er nødvendig for at holde verdens slyngel-stater, hvoraf flere nu har atomvåben, i skak.
Verden er, med andre ord, blevet mindre sikker, og ønsker den danske regering en sikker verden og et stærkt USA, er der kun en vej: Hjælp Amerika til at finde den rette vej.