Fakta følger
-- --
Både en dommer på Frederiksberg og tre landsdommere var på gale veje, da de sidste år besluttede at fængsle en litauisk mand.
I 14 dage var han frihedsberøvet, fordi Udlændingeservice administrativt havde udvist ham - men nu har Justitsministeriet fastslået, at manden på grund af EU-reglerne ikke kunne smides på porten.
Dermed var fængslingen uberettiget, konstaterer hans advokat, Elsebeth Rasmussen.
Sagen er endnu et eksempel på, at myndigheder og dommere har svært ved at finde melodien, når EU-borgere anholdes for småkriminalitet.
Politiet havde anholdt den 22-årige litauer for butikstyveri. Han skulle have stjålet madvarer og et bælte for en samlet værdi af 232 kroner, men han nægtede sig skyldig.
Politiet afgjorde dog sagen med en advarsel, og Udlændingeservice kvitterede med en udvisning.
Men et EU-direktiv sætter grænser for udvisning. EU-borgere kan kun smides ud, såfremt de udgør en "alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse."
Og Justitsministeriet har forleden erkendt, at den unge litauer ikke kan udvises. Den oprindelige afgørelse fra Udlændingeservice var altså forkert.
Udvisning af EU-borgere er "komplicerede sager at træffe afgørelse i," lyder det blandt andet i en mail fra Justitsministeriet til Ritzau om sagen.
Embedsmændene tænkte over sagen i 13 måneder. I mailen forklarer ministeriet den lange ventetid med nogle "generelle overvejelser" efter principielle afgørelser fra Højesteret.
For eksempel har Højesteret for nylig afvist ministeriets ønske om at få godkendt udvisningen af en rumænsk mand. En politibetjent i København havde afsløret rumæneren med en ulovlig kniv, der blev brugt til madlavning.
I øvrigt har nogle advokater kritiseret dommerne for at ikke at løfte en finger, når myndighederne kræver frihedsberøvelse af udlændinge, som administrativt er blevet udvist.
Men to gange - både i den såkaldte tunesersag i 2008 og igen sidste forår - har Højesteret bestemt, at dommerne faktisk skal føre kontrol. De har pligt til at undersøge, om myndighedernes udvisning er i orden. Der skal ske en "vis prøvelse" af grundlaget for afgørelsen.
Netop dette stykke juridiske arbejde bad advokat Elsebeth Rasmussen om at få at udført hos både Retten på Frederiksberg og i Østre Landsret. Men dommerne mente ikke, at det var deres opgave.
Nu vil litaueren bede om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.