Flere gange dagligt siger det bingo, når sigtedes dna sammenlignes med spor fra gerningssteder.

Politiet kan tage mundskrab af anholdte, der sigtes for at have begået en forbrydelse, hvor strafferammen er mindst halvandet års fængsel.

Og det er denne manøvre, som har givet Fyns Politi det afgørende bevis i de ellers uopklarede sager om grove sexkrænkelser af skolepiger på det sydøstlige Fyn.

Dna-registret har eksisteret siden 2000, og det er todelt. I den ene del er der profiler fra personer, og i den anden er der spor udvundet af biologisk materiale på gerningssteder.

Registret vokser hele tiden. Over 90.000 personers dna stod i registret 1. juni i år, og samtidig er der godt 44.000 sporprofiler fra uopklarede forbrydelser, oplyser Rigspolitiet fredag til Ritzau.

Sidste år var der 2966 såkaldte hits, altså match mellem spor fra et gerningssted og en person.

Arbejdet i Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet med at sammenligne profiler fra anholdte med spor fra gerningssteder resulterer ofte i, at sager opklares.

Oven i købet sker der jævnligt en kobling til forbrydelser, som politiet ikke i forvejen mistænker den anholdte for at have begået.

For eksempel blev en ung bedrager sidste år på grund af hits pludselig også afsløret som mulig gerningsmand til flere røverier.

Dna-spor er i det hele taget trumf i mange straffesager. De var afgørende i den meget omtalte sag med Amagermanden, men der er masser af andre eksempler på, at fortiden indhenter gerningsmændene til drab, indbrud, voldtægt og røveri.

I sagen om drabet på den unge kvinde Maria i Herning nytårsnat 2009-2010 var dna således også det fældende bevis.

Som reglerne er i dag, skal registrering af personer slettes efter 10 år, hvis de ikke er blevet dømt.

Men af og til blusser den politiske diskussion om omfanget af registret op. Således har Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative ønsket en udvidelse.

Men justitsminister Morten Bødskov (S) fastslog så sent som i januar i år, at der i dag er "den rigtige balance" mellem på den side politiets arbejde og på den anden side hensynet til borgernes privatlivs beskyttelse.

/ritzau/