Djøf'er med opsang: Stop med at håne os

Du må ikke anklage djøf'eren, hvis du er utilfreds med den offentlige sektors størrelse eller den store mængde registreringsarbejde, mener djøferen Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i tænketanken CEPOS.
Der er behov for djøfere til at træffe de politiske beslutninger, som er nødvendige, når aktiviteten ikke, som i det private, kan styres af priser og profit," skriver Mia Amalie Holstein.
Der er behov for djøfere til at træffe de politiske beslutninger, som er nødvendige, når aktiviteten ikke, som i det private, kan styres af priser og profit," skriver Mia Amalie Holstein. Foto: CEPOS

Det er helt forkert, når kritikere angriber djøf'ere for at være årsag til velfærdsstatens dårligdomme. 

Sådan skriver djøf'eren Mia Amalie Holstein, der er velfærdspolitisk chef i tænketanken CEPOS, i et debatindlæg i 'Djøfbladet', der har overskriften "Drop djøf-bashingen".

Hun mener blandt andet, at FOA's formand, Dennis Kristensen, ser djøf'ere som "teknisk kompetente barbarer", mens andre har kaldt djøf'ere for "sygehusvæsenets fedtrand" og at deres "etik kan sammenlignes med prostitution".

Alle vil de gøre op med en stram styring af den offentlige sektor. Men "den offentlige sektors størrelse, ressourcefordeling og registreringsvanvid er for hovedparten ikke djøfernes skyld", mener Mia Amalie Holstein.

Der er behov for djøf'ere

"At påstå andet er grov manipulation og populisme. Bureaukratiet er en bivirkning af en stor offentlig sektor. Når markedsmekanismerne reelt sættes ud af kraft og erstattes af planøkonomi, som det er tilfældet på mange velfærdsområder, og hverken konkurser eller konkurrence er til stede til at presse leverandørerne til effektiv planlægning, så må en anden form for styring træde til. Der er behov for djøfere til at træffe de politiske beslutninger, som er nødvendige, når aktiviteten ikke, som i det private, kan styres af priser og profit," skriver hun.

Djøf-bashing er et kunstgreb

Og djøf'erne må ikke finde sig i angrebene, mener Mia Amalie Holstein.

"Vi skal ikke acceptere at være brikker i et populistisk spil. Vi skal konfrontere djøf-bashingen med det, den er: Et kunstgreb, som har til mål at skabe plads til en anden politik med fokus på mindre styring og flere penge til det offentlige. Vi bør afvise denne stedfortræderkonflikt mellem ’djøferne og folket’ og i stedet insistere på at starte en konstruktiv debat om, hvordan vi skaber ’det gode samfund’. Et samfund med en velfungerende offentlig sektor for de midler, vi har afsat, hvor de ansatte trives, effektiviteten er i top, og bureaukratiet begrænses. En debat, hvor man lytter til hinanden. Naturligvis også til djøferne," skriver Mia Amalie Holstein.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.