Et stort flertal af fagforeningen 3F’s medlemmer mener, at det er en god idé at uddanne de indsatte i landets fængsler med henblik på, at de kan få en almindelig levevej, når de har afsonet deres straf.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet 3F. Her svarer fire ud af 10, at de vil have det ”meget godt eller ”godt” med at arbejde sammen med en kollega, der er straffet for lettere tyveri eller salg af hash.
Knap så mange lyst til at arbejde sammen med en kollega, der er dømt for ”mild vold”, og endnu færre har lyst til arbejde sammen med en person, der er dømt for væbnet røveri eller manddrab. Værst er det at skulle arbejde sammen med en kollega, der er dømt for pædofili. Det svarer flere end 8 ud af 10, at de vil have det ”meget dårligt” eller ”dårligt” med.
- Det afspejler den tolerance, som vi har herhjemme overfor de forskellige former for kriminalitet. Du ville få de samme svar, hvis du spurgte de indsatte i fængslerne om, hvem de har det dårligst med at arbejde sammen med, siger Annette Olesen, der er sociolog og adjunkt ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.
Annette Olesen understreger, at arbejde og uddannelse er vejen ud af kriminalitet.
- Men undersøgelsen viser, hvor svært det kan være at finde en plads på arbejdsmarkedet til nogle personer, der i forvejen er udstødte, fordi de har forbrudt sig mod de normer og værdier, som de fleste mennesker sætter højest, siger hun.
Annette Olesen har tidligere fulgt 41 dømte i to år. På den baggrund skrev hun ph.d.-afdelingen “Løsladt og gældsat” om deres udfordringer med at vende tilbage til samfundet og arbejdsmarkedet.
- Den helt store udfordring er, at de har en plettet straffeattest. Mange arbejdsgivere skelner ikke mellem, hvad folk er blevet dømt for. De sorterer dem bare fra. Og når arbejdsgivere i dag googler ansøgere til et job, står du måske heller ikke så godt, hvis du har en masse venner på Facebook med tatoveringer i ansigtet, siger hun.
- Mange af de personer, som jeg fulgte, vidste, at de ville have svært ved at få et job, når de kom ud, og mange af dem havde gæld. Derfor sørgede de i fængslerne for at uddanne sig til brancher, hvor der kan være sort arbejde, og de kunne tjene lidt, uden at staten tog pengene. Mange levede af overførselsindkomster og forskellig kriminalitet. De få, som fik et regulært arbejde, følte, at de skulle overpræstere og ikke kunne tale med deres kolleger om deres fortid, siger hun.
Ole Hessel er tidligere politimand gennem 25 år og i dag direktør i fonden High:five, der i samarbejde med politiet, Kriminalforsorgen, kommunerne og private virksomheder hjælper unge, som har været på kant med loven, med at få et job. Han forstår godt, at der ikke er mange, som har lyst til at have en kollega, der er dømt for pædofili eller manddrab.
- Jo grovere forbrydelser, som folk har begået, jo sværere har vi ved at acceptere det. Mange mennesker og virksomheder bliver berøringsangste, når de ser en plettet straffeattest. Men min bøn er, at både virksomhederne og vi alle sammen bliver bedre til lige at trække vejret og høre personens egen version af historien, siger Ole Hessel.
Fagbladet 3F