De er ansat til at kæmpe for de syge – og hæver samtidig op mod 100.000 kroner i månedsløn.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at direktørerne skal tjene så mange penge. Det er noget griseri, mener 63-årige Bitten Mogensen, der har sclerose og har siddet i kørestol de seneste 15 år.

Blandt direktører fra patientforeninger er Peter Kauffeldt fra Scleroseforeningen en af de højest betalte. Han får cirka 110.000 kroner om måneden plus 20.000 i pension.

- Jeg får den løn, jeg er værd, siger han.

- Det er lige så anstændigt at tage en markedsværdi-løn i min branche som i alle mulige andre brancher. Det kræver en professionel ledelse at lede en så stor og mangesidet organisation, som jeg gør, siger Peter Kauffeldt.

Scleroseforening har 50.000 medlemmer og driver desuden to privathospitaler og en ferieby.

Hos AIDS-fondet får direktøren en væsentlig lavere løn – cirka 50.000 kroner om måneden plus pension – og den lavere løn er nærmest et princip:

- Vi er meget bevidste om ikke at være lønførende, for vi er en humanitær organisation, der har til opgave at hjælpe syge mennesker, siger direktør Henritte Laursen.

Uløseligt dilemma

Patientforeningerne står i et uløseligt dilemma, mener professor ved Handelshøjskolen Ole Thyssen.

- På den ene side er patientforeningerne professionelle organisationer, der kræver effektiv, dygtig ledelse. På den anden side risikerer de at miste befolkningens opbakning, hvis de udbetaler høje direktørlønninger, siger han.

De høje lønninger kan i sidste ende betyde, at befolkningen mister tilliden til foreningerne,

- Borgerne gider ikke give 100 kroner om måneden til en forening, hvor direktøren tjener det firedobbelte af dem selv, siger Ole Thyssen.