DE FLESTE AF OS HAR HØRT UDTRYKKET: ”Det var ikke det, du sagde. Det var måden, du sagde det på.”
Udtrykket henviser til, at tonen og de ord, vi vælger til at udtrykke noget bestemt, har ganske stor betydning for, hvordan dette budskab bliver modtaget af omverden.
Det er naturligvis også vigtigt, at vi taler til hinanden på en ordentlig og respektfuld måde, men tankevækkende nok stopper vores kommunikationsudfordringer langt fra der. Når man observerer folks holdninger til forskellige udsagn, så viser det sig nemlig, at holdningen til udsagnet i høj grad afhænger af, hvem der har sagt de pågældende ord. Eller i hvert fald hvem man TROR har sagt de pågældende ord.
Ergo er en holdning ikke neutral, når vi hører den. Den er som regel allerede farvet af, hvem vi har hørt fremsatte holdningen.
TAG EN HELT ALMINDELIG DAG PÅ ARBEJDET. Hvis du er som flertallet, så har du på dit job kolleger, du sætter stor pris på, er neutral i forhold til og så én eller flere, som du virkelig ikke bryder dig om.
Når du sidder i møde med disse kolleger, så ved man fra forskellige studier, at du på forhånd har rubriceret disse mennesker i dine mentale ”synes (ikke) godt om”-bokse og på den baggrund vurderer de ting, de siger på mødet eller i frokostlokalet.
Det har altså den konsekvens, at uanset om en ny idé måtte være god eller ej, så risikerer din holdning til idéen at afhænge 100% af din holdning til det menneske, der kom med idéen.
På danske arbejdspladser er dette desværre ikke noget, vi endnu har gjort så meget ved. Vi holder vores møder, workshops etc. nogenlunde, som vi altid har gjort det. Det betyder i praksis, at du og dine kolleger lynhurtigt falder ind i jeres vanlige og velkendte talemønstre, gruppedynamikker, hierakier og ”synes godt om”-systemer. Nogle taler meget, andre lidt. Nogle tilhører dem, vi godt kan li’. Andre er ikke så meget inde i varmen.
KONSEKVENSEN ER, at idéer og input vurderes ud fra hvem, der udtrykker dem, frem for deres faktiske indhold. Og det er dybt problematisk.
Der er brug for, at vi som individer og fællesskaber begynder at arbejde mere bevidst med denne problematik. Der er brug for, at vi begynder ’at lytte højere’ til hinanden og ikke kun vurdere udsagn ud fra, hvem der kommer med dem, men for deres faktiske værdi.
JEG HÅBER AT KUNNE KICKSTARTE denne bevægelse imod at lytte højere til hinanden igennem dette blogindlæg, som bevidst er forsynet med en overskrift, der skal provokere. Men pointen er ikke så meget overskriften i sig selv, men hvem der fremsætter den.
Havde der eksempelvis stået ”stand-up komiker” foran udsagnet, så havde mange sikkert trukket på smilebåndet eller forventet noget morsomt indhold.
Men eftersom der står direktør, hvilket parentes bemærket er min faktiske jobtitel, så vil en del læsere formentlig blive indignerede og tænkte, at jeg er én af disse overlegne typer, der kun tænker på mig selv og ikke møder ’manden på gulvet’ med den nødvendige form for respekt. I øvrigt en mærkværdig stereotyp i så fald, eftersom der så vidt vides ikke er nogen evidens for, at manden på gulvet skulle have dårligere ånde end kvinden på toppen.
MEN NOK OM DEN DÅRLIGE ÅNDE. Pointen er naturligvis ikke den dårlige ånde, men at vi ofte vurderer udsagn ud fra, hvem der fremkommer med dem.
I dette tilfælde var det rent faktisk en tidligere direktør, der kom med det ubehagelige udsagn – et udsagn, jeg aldrig selv kunne drømme om at fremsætte. Dengang var direktøren i spidsen for en global entreprenørvirksomhed og Trump-imperiet. I dag er Donald Trump præsident i USA, og ordene omkring den dårlige ånde faldt, da han var gæst hos CNN -talkshow-værten Larry King: ”Er det OK, hvis jeg læner mig lidt tilbage? Du har nemlig virkelig dårlig ånde?”, spurgte Trump provokerende den afholdte TV-vært.
Jeg håber ikke, at du på baggrund af direktørtitlen har valgt at dømme mig, for jeg er nok én af de mest afslappede og empatiske direktører, du vil møde. Det er nærmere mit håb, at du er blevet bevidst omkring dette dilemma indenfor kommunikation og mangel på lydhørhed: Altså at vi har en tendens til at dømme udsagn alene ud fra, hvem der har fremsat dem.
Det gør os ikke til dårlige mennesker, men det stiller os overfor en udfordring. Både i arbejdslivet, i privatlivet og når vi skal prøve at lytte højere til hinanden.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.