Undgå rovfisk, gå uden om tun, og spis hverken lever eller tatar. Som gravid er der masser af råd og begrænsninger for, hvad man må og ikke må spise for sin egen og den lille beboer i mavens skyld.
Og måske har morens kost endnu mere vidtrækkende betydning for det ufødte foster, end man hidtil har vidst. Morens kost kan nemlig have betydning for tarmfloraen hos den nyfødte.
I et amerikansk studie udgivet i tidsskriftet Microbiome kunne forskerne se en sammenhæng mellem morens indtag af frugt og sammensætningen af bakterier i tarmen hos det seks uger gamle spædbarn.
- Vores undersøgelse viser en sammenhæng mellem morens kost - som er en let modificerbar faktor - og spædbarnets mikrobiom. Den viden kan være nøglen til udvikling af evidensbaserede kostanbefalinger til gravide og ammende kvinder, udtaler hovedforfatter til studiet Sara Lundgren i en pressemeddelelse.
Det er velkendt, at vores kost påvirker sammensætningen af bakterier i vores mikrobiom - altså vores tarmflora. Syrnede mælkeprodukter, gærede madvarer og fibre sætter alle et aftryk på bakteriesammensætningen, som gerne skal være mangfoldig.
Og det er ifølge lektor Susanne Brix fra Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU ikke så overraskende, at der er en sammenhæng mellem morens kost og barnets tarmflora.
- Forskere har tidligere set en del associationer mellem morens kostindtag under graviditet og så senere helbred hos hendes børn. Så at der skulle være en indflydelse på barnets mikrobiota, kunne jo være en af faktorerne, der spiller ind, fortæller Susanne Brix.
Når vi spiser eksempelvis frugt, grønt, fibre og spiser varieret, så bliver mikroorganismerne i tarmen påvirket til at producere forskellige komponenter.
De komponenter kan optages fra tarmen og påvirker kroppens evne til at reagere over for forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som vi bliver udsat for i løbet af vores liv.
Komponenterne er med til at holde os ved godt helbred, forklarer lektoren.
Hun ser derfor også et muligt perspektiv af studiet på den lange bane: Hvis moren allerede under graviditeten har påvirket barnets tarmflora i en bestemt retning i de tidlige år, så kan det måske gøre det svært for barnet senere hen at få en positiv effekt af at ændre sin livsstil.
Det kaldes tidlig programmering. Det er dog ikke et perspektiv, der er afdækket i studiet.
- Jeg tror i det hele taget, det er vigtigt, at vi får større fokus på, hvordan moren spiser under graviditeten - måske også inden graviditeten - i forhold til kommende generationers ve og vel, siger Susanne Brix og fortsætter:
- Kvinder tænker allerede rigtig meget over, hvordan de lever under graviditeten, men måske har vi ikke de rigtige kostråd til graviditeten. Eller vi glemmer at følge dem. For vi ser jo en stor stigning i mange livsstilssygdomme, som muligvis kunne reduceres med et øget fokus.
Hun pointerer, at mennesker ikke er ens, og det samme gælder typerne af mikroorganismer i vores tarm. Derfor bliver vi også påvirket forskelligt af den kost, vi spiser.
Det betyder, at der ikke bare er ét råd, der passer til alle, fortæller Susanne Brix. Og det komplicerer selvfølgelig sagerne i forhold til at spise mest hensigtsmæssigt, fordi det kræver mere personaliseret ernæring.
Fakta: Det viste undersøgelsen
- Spædbørnene havde forskellige sammensætninger af tarmbakterier afhængigt af morens indtag af frugt under graviditeten.
- Forskerne kunne se forskel i tarmbakterierne hos spædbørnene, afhængigt af om moren havde haft et stort indtag af mælkeprodukter.
- De kunne også se tydelig forskel på bakteriesammensætningen hos de nyfødte, der var født henholdsvis vaginalt og ved kejsersnit.
Kilde: "Maternal diet during pregnancy is related with the infant stool microbiome in a delivery mode-dependent manner".
/ritzau fokus/