Det var slet ikke meningen, at han skulle have være politisk leder.
Selvom Augusto Pinochet i en ung alder fik en imponerende militærkarriere, så havde han ikke naturen til politik, sagde hans familie, og Augusto selv søgte bort, når han blev tilbudt politisk indflydelse på højt plan.
Der skulle en lang række tilfældigheder, pres fra hans mor, hans kone, den chilenske flåde og formentlig den amerikanske efterretningstjeneste til, før han tirsdag den 11. september 1973 fandt sig selv i spidsen for kuppet mod den chilenske præsident Salvador Allende.
Fra den dag blev både historien om Augusto Pinochet og om Chile en ganske anden.
Omgivet af gode venner fra militæret tog han magten, udråbte sig selv som leder af militærjuntaen og godt et halvt år senere udnævnte han sig selv til præsident.
Et blad i Chile
Pinochets styre var hårdt og fast. Og var der enkelte undervejs - som generalen Gustavo Leigh, leder af flyvåbnet - der ikke var loyal mod Pinochet, fik de øjeblikkeligt sparket. Kontrol og overvåningen blev hverdag.
»Ikke ét blad flytter sig i Chile uden, at jeg ved det,« som Pinochet senere selv udtrykte det.
Modstand i oppositionens partier blev slået hårdt ned. Flere tusinde blev slået ihjel af militæret - heraf langt størstedelen politiske modstandere fra oppositionen.
Pinochet søgte støtte i nærliggende diktaturer som Bolivia og Brasilien, der sammen dannede planen »Operation Condor,« hvor de i alt seks sydamerikanske lande svor at kæmpe en fælles kamp mod kommunismen og maxismen.
Gennem 1980 erne voksede modstanden mod Pinochet, der blandt andet førte til et drabsforsøg på ham. I 1988 besluttede 55 procent af befolkningen ikke at forlænge Pinochets præsidentperiode, og den 11. marts 1990 - efter mere end 6000 dage ved magten - trådte Pinochet tilbage.
Dansen med domstolene
Da Pinochet overgav magten til Patricio Aylwin efter det demokratiske valg i 1990, blev han reddet af den grundlov, som han selv havde indført 10 år tidligere. Det var skrevet ind i loven, at enhver, der er har været præsident i mere end seks år, automatisk bliver senator på livstid. Senatorstillingen betød, at Pinochet ikke kunne retsforfølges i Chile, selv om der i de følgende år blev ved med at dukke nye beviser på hans regimes overgreb op.
Men historien endte ikke dér.
Den 5. juli 1996 besluttede Spaniens højesteret, at trække Pinochet på anklagebænken. Det startede et juridisk slagsmål, der skulle vare resten af Augusto Pinochets dage.
I oktober 1998 udstedtes en international arrestordre, og Pinochet blev arresteret i Storbritannien. Pinochet var blevet en gammel, svækket mand, og hans advokater hævdede, at han var for syg til at blive retsforfulgt. I flere år kørte sagen ved britiske domstole, og først i 2000 blev han løsladt og udleveret til Chile. Her valgte chilenske domstole adskillige gange at ophæve hans immunitet i enkeltsager. Han blev sat i husarrest igen og igen, men hver gang blev retssagerne droppet på grund af hans helbred.
Tog ansvar
At Pinochet aldrig blev dømt i Chile, vidner om det skizofrene forhold, chilenerne har til hans eftermæle. Selv om Pinochet styrede Chile med hård hånd i 17 år, er der stadig mange chilenere, der støtter og hylder ham for at have forsvaret landet mod kommunismen.
I årtier har Pinochet nægtet at kende til alle de uhyrligheder, der skete under hans regime. Men for tre uger siden indkaldte den svækkede mand, der aldrig skulle have været diktator, til pressemøde.
»Idag, tæt på mine dages ende, vil jeg gerne sige, at jeg ikke føler bitterhed mod nogen, og at jeg elsker mit fædreland over alt andet. Jeg tager det politiske ansvar for alt, der blev gjort«.