Dansk Folkeparti og Venstre er umiddelbart stærkt uenige om, hvor mange penge der i fremtiden skal bruges på den offentlige sektor i Danmark.
Alligevel ønsker Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke at svare på, hvordan en økonomisk plan for velfærd kommer til at se ud, hvis blå blok trækker sig sejrrigt ud af det kommende folketingsvalg.
Han mener, at det vigtigste er, at vælgerne ved, hvad Dansk Folkeparti står for.
- Jeg synes, det ville være mærkeligt, hvis man på det tidspunkt, hvor man kæmper for vælgernes opbakning, begynder at lave kompromiserne på forhånd, siger han til Ritzau.
Det har i lang tid været kendt, at Lars Løkke Rasmussens Venstre ønsker at indføre nulvækst. Det betyder, at den offentlige sektor i fremtiden ikke skal tilføres en eneste ekstra krone.
I modsætning til Venstre ønsker Dansk Folkeparti en realvækst på hele 0,8 procent frem til 2020. Det er en vækst, der ligger over regeringens forslag om realvækst på 0,6 procent.
Alligevel er Kristian Thulesen Dahl overbevist om, at et blåt flertal vil være i stand til at sikre bedre velfærd i Danmark.
- Ja, blå blok sikrer bedre velfærd for danskerne, fordi en del af de penge, som en Thorning-regering bruger på realvækst i den offentlige sektor, blandt andet bliver brugt på stigende asyludgifter og stigende udgifter for familiesammenføring, siger Thulesen-Dahl.
Meget tyder på, at snakken om, hvordan pengene i fremtiden skal bruges i den offentlige sektor, kommer til at fylde en del i den kommende valgkamp.
Især efter tirsdagens udspil fra regeringen, hvor den fastslår, at man frem mod 2020 i alt vil afsætte 39 milliarder kroner til forskellige områder inden for den offentlige sektor.
Hos De Konservative er formand Søren Pape Poulsen langt fra enig med regeringen i, at der er behov for at afsætte flere penge til den danske offentlige sektor.
- Vi mener ikke, at vi skal gøre den offentlige sektor endnu større. Vi så gerne noget mere fokus på, hvordan folk kunne beholde nogle flere af deres egne penge selv i stedet for, at man skal gøre en meget stor offentlig sektor endnu større, siger han til Ritzau.
/ritzau/