Integrationsminister Inger Støjbergs (V) lovforslag om, at ministeren skal kunne afgøre antallet af kvoteflygtninge, risikerer reelt at blive en vidtgående lempelse af udlændingepolitikken, lyder bekymringen fra Dansk Folkeparti.
Derfor hælder støttepartiet til at stemme imod ministerens lovforslag, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.
- Lovforslaget lægger op til, at den til enhver tid siddende minister kan tage imod 10.000 eller 5000 kvoteflygtninge på bare et år - helt uden om Folketinget. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt, siger han.
I dag fastslår loven, at Danmark over en treårig periode skal modtage 1500 kvoteflygtninge. De fordeles som udgangspunkt med 500 om året, men Støjberg har udskudt andelen fra både 2016 og 2017.
Dermed skal Danmark modtage 1500 flygtninge i 2018. Men nu vil Støjberg ændre loven, så det er den til enhver tid siddende minister, der afgør, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage - om nogen overhovedet.
Så længe integrationsministeren hedder Inger Støjberg er Martin Henriksen ikke bekymret. Men hvad hvis hun afløses af De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, lyder hans retoriske spørgsmål.
- Hvis Morten Østergaard bliver integrationsminister og kan beslutte en meget vidtgående lempelse af dansk udlændingepolitik uden om Folketinget, så hælder vi mest til at stemme nej, siger Martin Henriksen.
Men der vil være et loft over antallet af kvoteflygtninge, forsikrer Inger Støjberg.
Hvis integrationsministeren ønsker at modtage flere end 500 kvoteflygtninge på et år, skal regeringen bede om en ekstrabevilling i Folketingets Finansudvalg, hvilket vil kræve folketingsflertal.
- Der er bygget et loft ind på 500 kvoteflygtninge per år i lovforslaget. Det eneste, der kan ændre på det, er, hvis regeringen vil kunne overtale et flertal i Folketinget til at tage flere end de 500, siger Inger Støjberg.
Men det er "et flydende loft", mener Martin Henriksen, der fortsat er bekymret:
- Loftet kan jo fraviges, så det kan diskuteres, om det reelt er et loft.
- Vi vil meget gerne have det forbi Folketingssalen, så der skal en reel lovændring til, før man kan hæve loftet.
/ritzau/