Så er det Tysklands tur – her i starten af det nye år har landet overtaget formandskabet for EU.

En torsdag eftermiddag januar er vi budt indenfor i den tyske kanslers hus i Berlin. Politik handler jo om tilstedeværelse, og derfor lægger mine kollegaer og jeg vægt på at begynde ethvert nyt formandskab med en snak om, hvad vi kan forvente os af hinanden.

Merkel kan sit stof

Hun er ikke kæmpestor som Helmut Kohl – den nye tyske kansler, Angela Merkel. Men hun fylder alligevel rollen ud, som hun sidder der for bordenden i det kæmpestore kanslerhus den dag i Berlin. Vi er ikke enige om alt. Men den torsdag drejer det sig om europæisk politik – og jeg deltager i mødet med Angela Merkel som formand for De Europæiske Socialdemokrater. Hun kan sit stof og har et klart ambitiøst program. Der er fart på fra starten – og når enkelte af mine kolleger er for lange i spyttet, bliver kanslerens øjenlåg tunge.

Traktat og klima

Under mødet viser hun tydeligt, at åbenhjertigheden heller ikke fejler noget: »Vi skal have en ny traktat, hvis Europa skal fungere,« siger hun og lægger ikke skjul på, at visse populistiske regeringer har svært ved at påtage sig et ansvar. »Det ved vi godt«, svarer jeg. Og kansleren kigger på mig og siger: »Det ved jeg godt, at De ved.« Vi tænker begge på Polen og Slovakiet.

Så gælder det EU’s energi- og klimapolitik. Det haster for Europa! Planeten trænger til en global politik, der kan nedbringe det farlige CO2-udslip. Europa må gå forrest. Igen viser kansleren sine kvaliteter denne eftermiddag og siger med et smil: »Det gjorde vi jo også, da vi skabte Kul- og Stålunionens traktat efter krigen.« Ambitiøs og bevidst om opgavens omfang. Og heldigvis er der ikke noget i vejen med kanslerens humoristiske sans.

Gode nyheder

Da mødet lakker mod enden, spørger jeg: »Hvad så med beskæftigelsen? Vi må for alt i verden undgå social dumping!« Angela Merkel rykker frem i stolen og siger tværs over bordet: »Jeg kender Deres program fra Det Europæiske Socialdemokratiers kongres. Jeg mener også, at social tryghed, vækst, konkurrence og flere jobs kan kombineres, hvis vi indretter os rigtigt.« Netop, tænker jeg. Det bliver derom, de politiske forhandlinger drejer sig – mellem De Europæiske Socialdemokratier (PES) og de borgerlige partier (EPP).

Dramaet ligger naturligvis i detaljen, som man siger. Men der er ingen tvivl om, at den store tyske koalition har tænkt sig at bringe Europa tilbage på sporet. For Danmark er det gode nyheder. Der er basis for et politisk samarbejde med det tyske formandskab. Folk har brug for konkrete beslutninger, der er relevante i hverdagen. Tænkepause har vi haft nok af. Det har tyskerne forstået.