Mange folkeskoler har usunde madordninger, men ind imellem dukker nye initiativer op, hvor eleverne kan købe sund mad i skolen.
Men sund og lækker mad er ikke nok, hvis skolemaden for alvor skal slå igennem hos eleverne. Skolemaden skal markedsføres som noget sejt. Det viser erfaringer fra England, hvor TV-kokken Jamie Oliver i 2005 kæmpede for at indføre sund mad i folkeskolerne.
Her endte det med der på 19 ud af 27 skoler var færre børn, som valgte at spise skolemaden. Nogle steder faldt antallet af elever der spiste skolemed med hele 25 procent, hvilket blandt andet skyldes manglende markedsføring, skriver The Guardian.
Konkurrerer med pizza
I Københavns Kommune markedsfører man netop skolemaden som noget sejt. Her står skolemadsprojektet Ny Skolemad for den sunde skolemad. Den største udfordring er at få fat i eleverne fra 7. klasse og opefter, da de må forlade skolen i frikvarterne.
- Det er tit de store elever, der bliver rollemodeller, så hvis vi får de store med, ved vi, at det også får andre elever til at spise på skolen. De store er med til at skabe en kultur, så det kan blive attraktivt at spise på skolen, når de mindre bliver store, forklarer projektchef Susanne Tøttenborg fra Ny Skolemad, som Københavns Madhus står bag.
At få de store elever til at spise på skolen er ellers noget af det sværeste.
- Når vi taler om de store elever, så ved vi, at vi konkurrerer med gaden, hvor de kan købe sharwama, pizza og citronmåner fra Netto, siger hun og uddyber:
- At købe mad uden for skolen signalerer jo, at man er en af de store.
Derfor vil man arbejde på at lave smarte loungemiljøer på skolerne, som er forbeholdt de store elever.
- Det der er smart og sejt i dag, er håbløst forældet om to år. Der skal fornys hele tiden, så det forbliver smart, siger hun.
Også Haderslev Kommune har indført en ny madordning på fem skoler, som lever op til Fødevarestyrelsens ernæringskrav til sund skolemad. Her er man også opmærksom markedsføringen af den sunde skolemad.
Betalingskort
Det gør man blandt andet ved at have ambassadører blandt de ældre elever, som er med til at teste maden, så den falder i de unges smagsløg. Et andet tiltag er betalingskort, hvor de ældste elever kan indsætte et beløb over nettet og betale skolemaden med det.
- Det er smart, fordi skoleeleverne typisk ikke er gammle nok til at have et betalingskort. Derfor er det jo et tegn på, at de er ved at blive voksne, siger Henrik Buss fra Haderslev Madservice, som står bag skolemaden på de fem skoler.