Skal staten finansiere fyringen af PostNords mange, dyre tjenestemandsansatte? Måske.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil i hvert fald ikke udelukke det over for DR, efter et notat viser, at statsstøtten til at betale de meget store pensionsomkostninger ikke er i strid med EU-reglerne for statsstøtte.
Men ifølge regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er det ikke nogen god vej at gå.
- Jeg synes jo, det lyder forkert, at staten finansierer, at vi kan få fyret nogle af de tjenestemænd, der har tjent os i årtier, siger Dansk Folkepartis postordfører, Henrik Brodersen, til Avisen.dk.
En aftale er en aftale, men ...
Tjenestemandsansættelsen er baseret på idéen om en livslang ansættelse og særlig beskyttelse mod afsked. Til gengæld kan de ikke strejke, men må troligt gå ud med post trods uenigheder med ledelsen.
- Når det kommer til tjenestemændene, så skal man holde en aftale, når man har lavet den. Og det vil vi ikke gøre med det her, siger Henrik Brodersen.
Omvendt er staten ikke i en position, hvor den kan vælge og vrage mellem en masse løsninger for PostNord, mener han.
- Men vi har en udfordring med at få breve rundt i hele landet. Og den måde, vi har gjort det på hidtil, er ikke levedygtig. Vi kan ikke tillade os at være kræsne, og vi er nødt til at se på alle mulighederne, siger han.
En statsfinansieret fyreseddel til PostNords ældste medarbejdere er ikke først på listen hos DF, men hvis det betyder, at posten kan komme ud til landets ældre borgere nogle år endnu, er den mulighed i spil.
Det må gerne koste penge
Det er i dag muligt at fravælge post i e-boks, og så skal beskeder fra kommunen, hospitalet og staten komme med postbudet.
Derfor er der ingen anden mulighed, end at give PostNord kunstigt åndedræt, fastholder DF - også selvom det giver minus.
Er det ikke at kaste gode penge efter dårlige at give PostNord 2,3 milliarder kroner?
- Jo, men som samfund har vi en aftale om, at borgere, uanset hvor de bor, kan få breve. Så kan det være, vi skal putte et eller andet beløb i postvæsenet hvert år, så må vi gøre det på samme måde, som vi gør i politi, domstole eller forsvar.
I dag er der samlet over 460.000 danskere, der er permanent eller midlertidigt fritaget for e-boks.