En bil, der mistænkeligt triller rundt i et villakvarter i Århus, fik sidste fredag Østjyllands Politi til at rykke ud.
Hurtigt udvikler situationen sig til en biljagt, som først ender, da flugtbilen tørner sammen med to andre bilister og politibilen i et vejkryds. Flugtbilisten dør senere af sine kvæstelser.
Det hører efterhånden ellers til sjældenhederne, at der sker dødsulykker med politifolk bag rattet. Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet fra 1997 til august 2006 var involveret i bilulykker, hvor i alt 16 personer mistede livet. Men tallene er nedadgående, for mens 14 personer omkom de første fem år, mistede to personer livet fra 2002 til 2006.
Bedre til at bedømme
En af forklaringerne kan være, at politiet har fået mere fokus på, hvornår det er nødvendigt at sætte færdselsreglerne til side og indlede en biljagt.
- Vi har drøftet vores brug af biler, og det er noget, der er blevet talt meget om med politibetjentene, siger vicerigspolitichef Erik Justesen.
I december blev reglerne for udrykningskørsel og biljagter gjort klarere, og betjentene har fået en bedre vejledning i, hvornår de skal give speederen et ekstra ryk nedad, og hvornår de skal holde igen.
- En af de vigtigste ting i de nye regler er proportionalitet, som betyder, at der skal være en sammenhæng mellem forbrydelsens art og eftersættelsen. Og den er virkelig gået ind på lystavlen hos medarbejderne.
Den opfattelse deler næstformanden i betjentenes fagforening, Politiforbundet, Peer Wiithagen.
- De nye regler har haft den indvirkning, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man indleder en eftersættelse, siger Peer Wiithagen og tilføjer:
- Vi er alle mennesker, og i en eftersættelse pumper adrenalinen ikke kun hos den, der har stjålet en bil. Alle bliver påvirkede, men det skal kunne tackles, uden at det går over gevind. Derfor er det vigtigste, at folk tænker sig om, siger Peer Wiithagen.