Et halvt minut varede en evighed, da demente Christian i DR-serien ’Sommer’ skulle holde tale i søndagens episode. Han måtte til sidst give op. Alligevel forsikrede konen Sophia ham om, at han havde holdt en fantastisk tale.

Men er det i orden at lyve i denne situation? Nyhedsavisen har sat sig for at finde frem til, hvornår det er i orden at stikke en hvid løgn eller det, der er værre.

Undgå nederlag

»Man er nødt til at lyve over for demente. Der er ingen grund til at gøre dem kede af det, når de ikke kan huske, hvad der er sket. Ved at lyve undgår man, at den demente lider unødvendige nederlag,« siger psykolog Ingrid Lauridsen, der har speciale i aldring.

Psykolog Charlotte Skeel er enig i, at det kan være til gavn for demente at lyve. Man skal man kun stikke en løgn, hvis det er etisk og moralsk forsvarligt, mener hun.

Lyv om utroskab

Som et eksempel på en situation, hvor det kan være hensigtsmæssigt at lyve, nævner hun utroskab af typen ’ups, jeg kan ikke engang huske hans navn’.

»Hvis det sker i en kæmpe brandert og er et ’uheld’ uden betydning, vil jeg anbefale, at man fortier det, for det sætter så mange ar i forholdet, at det oftest vil gå i stykker,« siger Charlotte Steel.

Hun opfordrer dog til at fortælle sandheden, hvis det er en længerevarende affære, for det betyder, at ens forhold trænger til en forårsrengøring.

Lyv ikke for børn

Hun forklarer, at løgne er et livsvilkår, men at vi selvfølgelig skal prøve at undgå det mest muligt. Især når det drejer sig om børn.

»Voksne har tendens til at undervurdere, at børn er ekstremt kloge og ved alt, hvad der foregår, selv om de måske kun er tre-fire år gamle. Derfor er det forkasteligt at lyve over for dem om for eksempel alvorlig sygdom i familien,« siger Charlotte Skeel.

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kan det dog være i orden at stikke en hvid løgn over for mere følsomme børn.

»Hvis du går forbi en hund, der står bundet ude foran en bager efter lukketid, og dit barn spørger, om den skal stå alene der hele natten, må du gerne lyve. Der er ingen grund til, at barnet skal bekymre sig unødigt,« siger Margrethe Brun Hansen, der dog understreger, at hun anbefaler forældre aldrig at lyve om større ting, da tilliden vil være nærmest umulig at bygge op igen.