Første gang min veninde Maria sagde, at hun skulle flytte til Guernsey, kiggede jeg vist lidt underligt på hende. For Guern...hvad for noget, var det lige hun mente. Efter den hurtigt sædvanlig påklistrede sætning: »Det er en del af kanaløerne, lige ved siden af Jersey,« nikkede jeg bekræftende.

Det er snart et år siden, og her i februar tog jeg så over for at besøge Maria og hendes engelske kæreste Ben, som nu har slået sig godt og grundigt ned på den lille engelske ø lige ved siden af Frankrig.

Og mit første indtryk af øen sagde da heller ikke på nogen måde England. For de små kringlede veje op og ned af bakker virkede mere som en meget grøn udgave af Grækenland.

Men da vi nåede hovedbyen St. Peters Port var jeg med et forelsket i den lille ø. For den solskinsbelagte idyl med små brostensbelagte veje, som sniger sig op af en stor bakke lige ud for et gammelt middelalderfort, er bare indbegrebet af hygge.

Ti minutter senere regnede det.

Turistsæsonen på Guernsey strækker sig fra cirka april til cirka september. Det er der god grund til, for kommer man midt i februar er der koldt og vejret skifter på få minutter fra silende regn til strålende solskin. Og omvendt.

Da jeg påpegede det for veninde Maria, klukkede hun lidt og gjorde grin med mit valg af ferietidspunkt.

Næsten for venlige

»Du behøver ikke nøgle. Vi låser næsten aldrig døren,« lød beskeden næste morgen, da mit værtspar tog på arbejde, og jeg selv på sightseeing. For kriminaliteten på den cirka 10 gange 13 kilometer store ø er nærmest ikke eksisterende. Og landsbystemningen mærker man tydeligt i storbyen St. Peters Port, hvor næsten alle bilerne holder tilbage, hvis man vil krydse vejen, og der bliver hilst pænt godmorgen fra forbipasserende.