Stort set ingen danskere ønsker at bruge færre penge på sundhed. Til gengæld er danskerne splittede, når det handler om at stramme og skære ned på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, har flere meningsmålinger vist.

Det skyldes, at vi rent menneskeligt er tilbøjelige til at tænke, at sygdom skyldes uheld, mens man selv er skyld i arbejdsløshed. Det siger forskere til Jyllands-Posten.

- Gennem hele menneskeheden har vi kæmpet med sygdom, og når folk blev syge, var reaktionen at hjælpe. Så det er indgroet i vores hjerne, at sygdom er tilfældigheder, der kan ramme os alle. Det er en del af vores psyke. Når vi så tager den psyke med ind i velfærdsstaten, betyder det, at sundhedsvæsenet er en topprioritet, siger forsker Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, som sammen med kollegaen Carsten Jensen har forsket i emnet både i Danmark og internationalt.

Ledighed er et forholdsvis nyt fænomen

Omvendt er arbejdsløshed et nyere fænomen, som først er kommet med industrialiseringen. Derfor er det ikke på samme måde indbygget i vores psyke, at det kan ramme alle, og at det er synd for arbejdsløse, forklarer forskerne.

Holdningen til syge er derfor mere universel og grundlæggende, mens holdningen til arbejdsløse blandt andet hænger sammen med ens egen erfaring og politiske ståsted.

- Det besynderlige er, at det er mange af de samme faktorer, som afgør, om man bliver syg og arbejdsløs. Men i befolkningen er vi stadig enige om, at sygdom er uheld, mens et flertal mener, at arbejdsløshed i højere grad er selvforskyldt, siger Michael Bang Petersen til Jyllands-Posten.