For få dage siden kom endnu et bevis på, at hele verden er kastet ud i en dyb og hård identitetskrise.

En gruppe rasende muslimer trængte ind på en kunstudstilling i Berlin og krævede, at plakater med ordene Dumme Sten hen over et billede af muslimernes hellige sten i Mekka straks blev fjernet. Bag værket stod den danske kunstnerduo Surrend, der ser det som sin fornemmeste opgave at gøre grin med verdens ideologiske konflikter.

Først blev udstillingen lukket, men nu er der planer om at genåbne den under kraftig politiovervågning. Det er dog ikke besluttet hvornår, og det er kunstnerne bag rasende over.

»Det er en skandale og et stort nederlag for friheden for kunst i Europa. Den manglende beslutsomhed sender det forfærdelige signal, at en hob af gale personer bare kan forlange at få en kunstudstilling lukket. Vi er meget vrede over, at de tyske politikere, som denne weekend har sagt, at ytringsfriheden er vigtig, alligevel ikke bekymrer sig om den i praksis,« skrev Jan Egesborg og Pia Bertelsen fra kunstgruppen i en erklæring i går.

Det fik dog tilsyneladende fart i tingene, for senere i går erklærede myndighederne, at udstillingen genåbner i denne uge.

Verden er smuldret

På sidelinjen i Næstved står Bjørn Nørgaard og kigger på. Han mener, at de konfrontationer, som er overalt i Europa i øjeblikket, alle er en del af det samme. Nemlig at vi alle er blevet desperate og hjemløse i en verden, vi ikke længere forstår. Den verden, vi alle sammen kendte, smuldrede endegyldigt for øjnene af os i flammerne fra de ambassader, der brændte som hævn over 12 trykte Muhammedtegninger.

Siden har danskere, muslimer, amerikanere og alle andre været kastet ud i den samme desperate identitetskrise, som gør, at vi ikke længere begriber de ting, der sker i verden.

»Vesten er i dyb krise, fordi vi ikke længere enerådende sætter dagsordenen, og den muslimske verden er midt i en enorm identitetskrise, fordi den ikke kan hævde sin form for religion i en globaliseret verden, hvor vi skal være sammen,« siger Bjørn Nørgaard i sin mobiltelefon i et regnfuldt Næstved.

Mobilen i Næstved

Og lige præcis det, at han siger det i en mobiltelefon fra Næstved, er en af Bjørn Nørgaards pointer. Han mener nemlig, at vi befinder os midt i en mægtig og verdensomspændende identiteskrise, som dybest set er skabt, fordi blandt andet mobiltelefoner og flygtningestrømme har ført os så tæt sammen, at vi støder ind i hinanden.

»En prut i Vendsyssel giver i dag genlyd i Cairo. Medierne har skabt en samtidighed i verden, som er fuldstændig enestående i historien. Parabolantenner, mobiltelefoner, internet og medier har gjort, at det ikke længere er nødvendigt at blive en del af det sted, man er. Indvandrere i Danmark kan være mere i kontakt med Pakistan, Somalia og Palæstina end med Danmark, og det betyder, at vi aldrig lærer at forstå hinanden, fordi vi ikke behøver,« siger Bjørn Nørgaard.

Og de utallige misforståelser, som det medfører, har hverken muslimerne eller demokratiske borgere vænnet sig til endnu.

»I Danmark er der en tradition for, at kunstneren skal overskride grænser og gå over stregen. Det har vi vænnet os så meget til, at der skal temmelig meget til for at få danskerne op af lænestolen. Men den tradition kolliderer fuldstændig med muslimernes opfattelse af det religiøse rum som ukrænkeligt,« siger han.

Skrigende børn

Konfrontationen, som det medfører, gør, at vi ender med at stå og skrige hinanden ind i hovedet.

»Når vi trykker Muhammedtegningerne, er det, som om vi desperat forsøger at vise, at vi er de mest avancerede. Der er den samme desperation over muslimernes reaktion. Vi er som to børn, der står med hver deres bamse og skriger, at vores bamse er størst,« siger Bjørn Nørgaard.

Dronningens gobeliner

Den konflikt har kunstnerne en konstant pligt til at gøre opmærksom på.

»Konflikten mellem det, vi opfatter som en middelalderlig religion, og ytringsfriheden er en nødvendig diskussion,« siger Bjørn Nørgaard.

Selv forsøger han at give sin kunst dybere lag. At gøre diskussionen mere nuanceret. I de gobeliner, Bjørn Nørgaard lavede til Dronningen, er konflikten mellem religion og ytringsfrihed også vævet ind.

»Jeg mener, at kunsten har evnen til at rumme modsætninger, som ikke kan eksistere samtidig i virkeligheden, og den evne burde vi være bedre til at bruge, i stedet for at nøjes med at finde den første den bedste muslim og skrige ham ind i hovedet, at Muhammed er en idiot, som jo er det, Surrend gør, når de skriver Dumme Sten ,« siger Bjørn Nørgaard.

Han mener, at kunsten for alvor ville blive brugbar i den ideologiske konflikt, hvis den fungerede som et oversættelsesbureau, der gjorde, at vi kan forstå hinanden.

»Netop nu er det jo den samme historie, der cirkulerer i medierne i en uendelighed. I stedet for at skabe kunst, der ryger direkte i overskrifterne, skulle man skabe kunst, der skaber nye måder at opfatte verden på, som vi i sidste ende kan samles om,« siger Bjørn Nørgaard.