»Åh nej. Vi er så trætte af at høre om det. Det er det eneste, vi hører om,« siger de tre unge kvinder omkring 20 Ivana, Raisa og Maria samstemmende på gaden i Serbiens hovedstad, Beograd.
»Jeg siger ikke, at vi bare skal skaffe os af med det ... Jeg er bare virkelig ligeglad,« uddyber Raisa.
De tre unge kvinder repræsenterer en stor gruppe af Serbiens unge, som gerne vil komme videre med deres liv og få Serbien nærmere på Europa. Men størstedelen af Serbiens befolkning – og næsten samtlige politikere – er uenige. For dem vil Kosovo altid være en del af Serbien.
»Det hele er fyldt med vores historie. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde for at forklare det her,« siger en serbisk mand til mig på gaden.
For utrolig mange serbere handler det mere om tradition end realiteter, og derfor står de helt fast på, at Kosovo aldrig nogensinde kan blive selvstændigt. Rundt omkring i Beograds gader er mantraet skrevet med graffiti.
»Vi slipper aldrig Kosovo«.
Føler sig ydmyget
Men andre anser problemerne med Kosovo som den bremseklods, der forhindrer, at Serbien bevæger sig fremad og i retning af Europa og EU, hvis dør udenrigsminister Per Stig Møller for nyligt forsikrede lederne om, er åben. Men ikke så længe Serbien nægter at gå på kompromis. Men det har også uhensigtsmæssige konsekvenser. Det er utrolig svært for serbere at få visum og derfor føler mange sig spærret inde i deres eget land.
»Mange føler sig ydmygede og føler, at Europa ikke accepterer os som ligeværdige. Det udvikler de værste sider i folk,« siger Hedvig Morvai-Horvadt, formand for Citizens Pact for South Eastern Europe.
Hun mener, at mange serbiske unge bliver radikaliseret af den ydmygelse og frustration, de føler over ikke at kunne bevæge sig uden for deres eget land.
Problemerne med Kosovo har også ført til, at der er lange udsigter for en ny regering i Serbien, på trods af at der var valg 21. januar i år. Ingen serbisk politiker vil være den, der sidder ved magten, når en løsning eventuelt bliver trukket ned over hovedet af FN’s Sikkerhedsråd. Derfor mener observatører, at regeringen først vil blive dannet til maj, når forfatningen tvinger politikerne. Indtil da bevæger Serbien sig ingen vegne.