Mænd løber med chefjob: Tror de er verdensmestre

Selv en ikke særlig kompetent mand synes, at han er verdensmester, mens kvinderne selv undervurderer deres kompetencer, siger ledelsesekspert.
Kvinder tror ofte ikke, de er kvalificerede nok til en chefstilling, mens mænd tror, de er verdensmestre, siger eksperter.
Kvinder tror ofte ikke, de er kvalificerede nok til en chefstilling, mens mænd tror, de er verdensmestre, siger eksperter. Foto: Ritzau Scanpix / Arkiv

Kun hver femte kvinde ville sige ja, hvis de blev tilbudt en chefstilling, mens det for mændene er hver tredje. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere for Avisen.dk.

Spørger man til årsagerne, svarer langt flere kvinder end mænd, at de ikke tror, de er kompetente, kvalificerede eller erfarne nok.

- Det er en klassiker, som både viser sig ved, at kvinder har mindre tendens til at søge et job og er dårligere til at forhandle løn hjem. Mænd er mere sikre på sig selv og tænker, det kan jeg sagtens, siger Mette Verner, som er forsker ved analysecentret KORA og blandt andet har undersøgt kønsforskelle på arbejdsmarkedet.

Derfor vil mænd og kvinder ikke være chefer

Mænd tror, de er verdensmestre

Det mønster genkender Per Nikolaj Bukh, som er ekspert i ledelse ved Aalborg Universitet og underviser i økonomistyring på lederuddannelsen for offentlige ledere.

- De mandlige studerende, jeg vedleder, har typisk en forventning om, at de selvfølgelig bliver chefer. De tror mere på sig selv og venter ikke på, at nogen spørger dem. Lidt groft sagt, så kan selv en ikke særlig kompetent mand synes, at han er verdensmester, mens kvinderne selv undervurderer deres kompetencer. Også selvom mit indtryk er, at kvinderne faktisk i gennemsnit er dygtigere, siger han til Avisen.dk.

Blandt de øvrige årsager til ikke at sige ja til en chefstilling peger flere kvinder end mænd på forholdet til kollegerne, og at arbejdsbyrden er for hård.

Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at kvinder er mere tilbøjelige til at tænke, at de også skal have overskud til at være noget for familien, siger Per Nikolaj Bukh.

Bliver ikke spurgt

Faktisk finder han det interessant, at forskellen på mænds og kvinders svar ikke er større, eftersom den er langt mere markant, når man ser på kønsforskellen blandt dem, der rent faktisk bestrider et lederjob.

- Når hver femte kvinde gerne vil være leder, på trods af at de ved, at det er svært, men der samtidig er så få kvindelige ledere, så er der noget, der tyder på et stort uforløst potentiale. Altså at der står en masse kvinder parat, men de bliver ikke spurgt, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad skal der til for at få flere kvinder i ledelse?
  • "Lad være med at tro, du skal have alle de kvalifikationer, der kræves, for at du kan søge jobbet. Tit er det nok at kunne 80 procent. Det skal vi kvinder huske os selv og hinanden på."  - Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere topchef for Tryg.
  • "Vi mangler rollemodeller. Mange har et stereotypt billede af, hvordan det er at være leder. Vi skal vise, at man faktisk kan gøre det på andre måder, for eksempel være kvinde og have tre børn." - Mette Verner, forsker i økonomi og kønsforskelle på arbejdsmarkedet ved KORA.
  • "Når nogen skal forfremmes, skal man også have øje for de kvinder, som ikke står og slår sig på brystet, men altid leverer de gode resultater." - Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere topchef fpr Tryg.
  • "Jeg tror, man undervejs i uddannelsessystemet og i familierne skal gøre noget for at få piger og kvinder til at tro mere på sig selv. Vi skal blive bedre til at fortælle dem, hvor dygtige, de er." - Per Nikolaj Bukh, ekspert i ledelse ved Aalborg Universitet.
  • "Der er brug for, at vi tænker på ledelse på en helt ny måde, som passer til den verden, vi lever i nu. Det handler blandt andet om at se forskelligheder og mangfoldighed som en styrke."  - Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere topchef for Tryg.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.