Syv ud af ti danskere ville takke nej, hvis de blev tilbudt en chefstilling. I hvert fald her og nu. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere for Avisen.dk.
Den hyppigste årsag er, at arbejdsbyrden vil være for hård, og det er ikke så underligt, siger Per Nikolaj Bukh, som er ekspert i ledelse ved Aalborg Universitet.
- Som chef er du nødt til hele tiden at samle op og arbejde over uden overarbejdsbetaling. Folk kan jo se, at chefen går rundt og ser stresset ud, og så er de glade for, at de kan tage hjem og holde ferie uden at behøve at svare chefens mail, siger han til Avisen.dk.
Mens knap tre ud af ti ville sige ja til et chefjob, svarer fire ud af ti blankt nej. Tre ud af ti svarer "måske engang".
Kammeratskabet med kollegerne er vigtigt
Ud over arbejdsbyrden peger stor del af undersøgelsens deltagere også på, at de ville savne det kammeratlige forhold til kollegerne, og at de bedre kan lide de opgaver, de har som almindelige medarbejdere.
- Det er fuldstændig reelle begrundelser. Som menig ansat kommer du tit til at kende dine kolleger rigtig godt, og for mange mennesker er de relationer rigtig meget værd. Og hvad angår arbejdsopgaver, så har de fleste jo nok valgt et job, hvor de kan arbejde med det, der interesserer dem. Hvis de får en lederstilling, skal de pludselig bruge alt deres tid på alt muligt andet, siger Per Nikolaj Bukh.
Den største trussel er lederne selv
Men begrundelserne kan også skyldes et lidt gammeldags syn på chefrollen, påpeger Michael Uhrenholt, som er ledelsesrådgiver i Danmarks største faglige organisation for ledere, Lederne.
- Jeg tror, fordommene styrer lidt. Nogle tror, at hvis man er leder, kan man ikke være social med sine kolleger, men det har rykket sig meget de sidste 30 år, siger han.
Hvad angår arbejdsbyrden kommer det selvfølgelig an på jobbet og kulturen på arbejdspladsen.
- Men her er den største trussel mod mange ledere faktisk dem selv og deres egne ambitioner. De bliver ledere på grund af deres engagement, og så går de ind i lederjobbet med den indstilling, at de ikke siger nej til noget, og at de skal kunne det hele. Men der er man nødt til at lære at balancere tingene og ikke insistere på at ville lave alting selv, ellers brænder man ud, siger Michael Uhrenholt.
En begrundelse, som især mange kvinder giver i undersøgelsen, er, at de ikke føler sig kvalificerede eller erfarne nok.
Lønnen er ikke afgørende
Kun hver tiende af de respondenter, som ikke vil sige ja til et chefjob her og nu, angiver som begrundelse, at lønnen er for dårlig i forhold til, hvor hårdt det er.
Det flugter meget godt med resultaterne af de undersøgelser, som organisationen Lederne selv har fået lavet, siger Michael Uhrenholt.
- Når folk går ind i et lederjob, skyldes det typisk et ønske om personlig udvikling og at kunne påvirke beslutninger. Og her mener jeg ikke et ønske om magt, men om at kunne skubbe firmaet eller organisationen i den retning, man selv synes er den rigtige. Hvis man sidder langt nede i fødekæden med en masse gode idéer, er det svært at komme igennem med dem, siger han.
Ledelsesekspert Per Nikolaj Buhl tror dog, at størrelsen på lønchecken betyder mere, end folks svar antyder. Hvis posen er stor nok, vil mange nemlig sige ja, selvom det betyder farvel til kammeratskabet på gulvet og tre ugers sommerferie uden at tjekke arbejdsmailen.
- I undersøgelser svarer folk tit, at løn ikke betyder så meget, men det skal man også tolke ind i den virkelighed, vi lever i her i landet, hvor der ikke er så store lønforskelle. De andre ting betyder mere, men hvis jeg virkelig fik ekstra meget i lønningsposen, ville det måske være nok til at kompensere for det ekstra besvær. Men det betyder omvendt, at dem, der har valgt at blive ledere, typisk ikke gør det for at score kassen, siger Per Nikolaj Buhl.