Smør og margarine hører ikke just til det sundeste, vi kan indtage – men der er et af de to fedtstoffer, der dog er bedre end det andet.
Og det er smør, lyder det fra Lisa Moscovitz, der er diætist og grundlægger af NY Nutrition Group.
Smør og margarine indeholder faktisk nogenlunde det samme antal kalorier, skriver Womenshealthmag.com. Nemlig 100 kalorier per spiseskefuld samt 11-12 gram fedt.
Forskellen findes i fedttyperne i smør og margarine.
Margarine indeholder antiinflammatoriske mono- og flerumættede fedtsyrer, mens smør primært indeholder det usunde mættede fedt, som bl.a. er blevet kædet sammen med hjertesygdomme og forhøjet kolesterol.
Læs på Femina.dk, hvad smør gør ved din mands sæd
En endnu usundere fedttype
Men årsagen til, at margarinen alligevel taber konkurrencen, er, at mange udgaver af margarine indeholder den ende ’farligere’ fedttype transfedt.
-Denne fedttype er formentlig den mest usunde slags og har de mest negative konsekvenser for hjertesundheden. Det er blevet kædet sammen med meget alvorligere hjertesygdomme end mættet fedt alene, forklarer Lisa Moscovitz.
På Femina.dk kan du læse om en ganske speciel type smør, du bør spise
Hverken smør eller margarine er altså fyldt med sunde og nærende ingredienser – men smør er klart at foretrække, hvis de to stilles op mod hinanden, lyder det fra diætisten.
Hun råder til, at man som smørpålæg bruger alternativer som eksempelvis avocado eller græsk yoghurt.
Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media