Familiens hund skal da også mærke, at det er jul, så den skal forkæles med gaver, kram og en masse kys.
Men hold igen med kyssene, advarer professor ved Infektionsmedicinske Afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.
- Hunde spiser jo afføring og ådsler, det er deres natur. Derfor er det en rigtig dårlig ide at kysse dem. Der kan være rigtig mange bakterier i deres savl, siger han til videnskab.dk
Du skal derfor holde dig til at kramme din bedste ven her i julen, skriver eb.dk
Kys den på panden
Kan du ikke lade være, og må du bare kysse din hund?
Det er på eget ansvar, for det hjælper ikke en gang at vaske den om munden inden, advarer professoren:
- Så skal du også vaske den i munden. Bakterierne, som vi bliver syge af findes i dens tarmsystem, og dem kan vi ikke vaske ud.
Det er altså en rigtig dårlig idé at kysse sin hund på munden. Kys den i stedet på panden, her er den mest ren, siger eksperten.