FØRST et notabene: Det her handler om, hvem det republikanske parti nominerer som kandidat, og ikke om, hvem der vinder valget. Trods den kendsgerning, at der er knapt et år til, at partiernes udvælgelsesproces begynder, er der ræson i at prøve at gætte sig frem til svaret på det første spørgsmål. At beskæftige sig med, hvem der vinder posten som USA’s præsident, er for tidligt.

RUDY Giuliani er interessant af flere grunde: Han er blottet for hykleri og lægger ikke skjul på, hvad han mener om de forvildede højrefløjskristne, som George W. Bush så kynisk har udnyttet. Han kan ikke fældes af en beskidt valgkamp, for han har for længst hængt det snavsede vasketøj ud, så hele verden kan se det. Han har smadret ikke mindre end fem af de mest modbydelige af New Yorks mafia-familier. Og så er han, selvfølgelig, den mest synlige og åbenbare republikanske helt fra 11. september 2001. Det var den dag, vi alle blev amerikanere, og den dag Rudy Giuliani blev hele Amerikas borgmester.

Mens præsidenten krydsede forvirret rundt i luftrummet mellem Miami og Nebraska, tog Giuliani kommandoen over indsatsen på det sydlige Manhattan og fik forvirringen bragt under kontrol. Det har amerikanerne aldrig glemt ham for. Derfor fører han i meningsmålingerne om, hvem republikanerne foretrækker som deres præsidentkandidat.

KAMPEN mellem de republikanske fraktioner op til nomineringen bliver en af de hårdeste nogensinde. Giuliani er konservativ af den solide, moderate skole. Imod en alt for liberal adgang til våben, for en kontrolleret adgang til abort, for et velorganiseret arbejdsmarked, der fungerer i ukorrumperet og smidigt samspil med en blomstrende privat sektor.

Han er en af USA’s mest uforsonlige crime-busters: I hans periode som borgmester faldt antallet af mord med 67 procent, og Harlem er i dag et blomstrende eksempel på, at multikulturalisme kan fungere.

Over for ham står en falanks af nykonservative, sociale konservative og kristne højre-moralister, der betragter ham som det værste, siden Darwin skrev ’Arternes oprindelse’. Skulle de sætte et af de så berygtede stød under bæltestedet ind, er det svært at se, hvor stor skade, de kan gøre ham. Vigtigere er, hvordan han ender med at formulere sig i forhold til krigen i Irak, indvandring, global opvarmning, våbenbesiddelse og abort. En chance har han i hvert fald.