Det er december, og du går konstant rundt og nynner en linje eller to fra en af de mange julehits, du hører i radioen.

Det er hyggeligt, men også lidt irriterende, for du kan faktisk ikke få sangene ud af hovedet igen. De sidder fast, og du er tvunget til mere eller mindre ufrivilligt at nynne dem i tide og utide.

Men hvad skal der til, før sådan en julesang sætter sig fast? 

Det har Videnskab.dk et godt bud på.

Mediet har spurgt Peter Vuust, der er jazzmusiker, hjerneforsker, lektor i kognitiv neurovidenskab og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, og han har et par forklaringer på, hvorfor den samme julesang år efter år flytter ind i vores hjerner.

For det første har det en selvforstærkende effekt, at vi lytter til de samme hits år efter år. De bliver gentaget, og vores hjerne er angiveligt lavet til at holde mere af dem, jo mere vi hører dem.

Vores hjerne søger belønning

Vores hjerne er glad for gentagelser, og vi vil altid forsøge af forudse og gennemskue, hvad der kommer til at ske. Når vi har succes med at se det, udløses dopamin i vor hjerne, og vi bliver glade, forklarer Peter Vuust:

- Det er hjernens måde at sørge for, at vi gør noget, der er godt for vores overlevelse. Musik passer utrolig godt til at påvirke hjernens forudsigelses- eller forventningsmekanismer, fordi den er så præcis i tid, så vores hjerne hele tiden kan opbygge nogle forventninger, som den får udløst umiddelbart efter, siger han.

Lytter du til Wham's Last Christmas, vil du opleve, at omkvædet spilles seks gange i løbet af sangen, og det er jo seks gange, hvor vores hjerne blive glad for genkendelsen, og det er altså nemt at blive indfanget af sangen.

Når du er ved at kaste op

Selvom julesange er hyggelige, når de fleste også til et punkt, hvor vi er godt trætte af dem og helst vil undgå at have dem på hjernen. Per Vuust forklarer, at vi godt kan have sangen på hjernen og ende med at hade den. Det sker, når vi bliver for bevidste om dens tilstedeværelse:

- Så snart vi når op på det bevidste niveau, begynder vi at blive kritiske – så denne effekt holder ikke evigt. Jeg tror, det fikse ved julehits er, at man glemmer dem, så man kan starte forfra på kurven hvert år, når december starter igen, siger han.

Vi holder en lang pause fra julesangene det meste af året, og når de gør deres entré hvert år til jul, hopper vi i med begge ben, lytter til dem, synger med og får dem endnu en gang på hjernen. 

Julesangene sniger sig ind på os, fordi vi kan genkende dem, men ikke lytter til dem året rundt. Og så forbinder vi dem med tidligere minder, har David Poeppel, der er professor i psykologi og neurovidenskab ved New York University ifølge eb.dk tidligere fortalt.

- Der er mange mulige udløsere. Minder, en speciel situation man er i. Nogle gange husker man ting, som associeres med et lykkeligt minde, nogle gange kan sentimentale øjeblikke fremkalde et minde, og nogle gange associeres triste ting med et stykke musik, siger David Poeppel.