Når du får en af de nye pengesedler i hånden, skal du være glad for det beløb, der står på den. Hvis Nationalbanken ikke står inde for værdien, så er sedlen nemlig meget lidt værd.
"Omkostningen til at fremstille en pengeseddel har vi opgjort til at være cirka 75 øre per seddel," forklarer kontorchef Niels Bartholdy fra Nationalbanken.
I alt koster den nye seddelserie cirka 50 millioner kroner at indføre. Desuden er den cirka 8 millioner kroner dyrere om året at have end den gamle.
Det er specielt papiret, der koster penge, men årsagen til, at sedlen bliver dyrere end tidligere, er sikkerheden.
"Det er især de her nye sikkerhedselementer, der gør, at den nye seddelserie er lidt dyrere end den gamle seddelserie," forklarer Niels Bartholdy og henviser til en sikkerhedstråd og et avanceret hologram.
Uanset om det er en 50- eller 1000-kroneseddel, er den reelle værdi altså væsentlig under den egentlige værdi. Men det er okay, for vi stoler utroligt meget på vores pengesystem.
"Det er fuldstændigt afgørende, at man kan have den der tillid. Ellers underminerer man hele betalingssystemet," forklarer professor i Økonomi ved Århus Universitet, Torben Andersen.
Tidligere havde Nationalbanken en såkaldt indløsningsret, så man kunne få sine penge udbetalt i guld. På den måde sikrede man tilliden til pengene og undgik hyperinflation, hvor pengesedlerne blev intet værd i løbet af få timer, som man fx oplevede det i Tyskland i 20'erne eller i Zimbabwe i 2007-2009.
"På et tidspunkt fandt man ud af, at der var så meget tillid til pengesedlerne, at man kunne fjerne den der indløsningsret," siger Torben Andersen.
Dermed er pengene kun det værd, de er i dag, fordi vi alle sammen mener, at de er det. Og selvom den nye seddelserie ikke kommer i nærheden af den påtrykte værdi, er den 18 procent dyrere end den tidligere serie.