Peter Øvig Knudsen har i en række undersøgelser, senest om Blekingegadebanden, beskæftiget sig med grupper i det danske samfund, som har legitimeret vold, når det var i en højere sags tjeneste.
Nu glæder jeg mig til, at Knudsen tager endnu et spring frem i tiden og laver en fremstilling af den politiske gruppe, der fra starten af det nye årtusinde satte nye standarder for voldsanvendelse i den gode sags tjeneste . Ikke mindst gruppens forankring i et internationalt netværk styret fra den anden side af Atlanten kunne være interessant at få beskrevet.
Mest interessant er det dog at få undersøgt, hvordan det i løbet af få år lykkedes den danske leder med de stikkende øjne at få overbevist først kredsen omkring sig og siden store dele af befolkningen om, at 100.000 irakeres liv var en rimelig pris at betale i den gode sags tjeneste .