I den kolde vinter i 1954 blev en fransk kvinde fundet frosset ihjel på en gade i Paris. I hånden knugede hun en officiel meddelelse om, at hun var sat på gaden. Et andet sted tog kulden livet af en kun tre måneder gammel baby, som blev fundet død i en skrottet bus, der udgjorde hendes hjem.

De to hændelser gjorde den dengang 41-årige Abbé Pierre vred. På landsdækkende radio tordnede han imod behandlingen af Frankrigs hjemløse. Og franskmændene lyttede.

Den katolske præst blev landskendt, og hans nystartede organisation Emmaus modtog millioner af franc. Fra den vinter blev Abbé Pierre franskmændenes symbol på den fromme mand, der kæmper mod uretfærdigheden, og siden er han konsekvent blevet stemt ind som den mest populære franskmænd foran folk som fodboldspilleren Zinedine Zidane.

I 2005 blev han på landsdækkende tv udnævnt til den tredjestørste franske person nogensinde – kun overgået af politikeren Charles de Gaulle og videnskabsmanden Louis Pasteur.

Frankrig i sorg

Mandag døde Frankrigs svar på Moder Teresa så i en alder af 94 år. Samtlige franske internetaviser satte historien øverst, og alle betydningsfulde politikere udtrykte deres store sorg.

Abbé Pierre efterlader sig en organisation, Emmaus, som nu dækker 39 lande i verden og huser mere end 3.500 hjemløse i Frankrig. Og han efterlader sig et eftermæle som en af Frankrigs sande helte.

Hans egentlige navn var Henri Antoine Groues, men da han var aktiv i modstandsbevægelsen fik han dæknavnet Abbé Pierre på grund af sin titel af katolsk præst og fortid som munk.

Siden den tragiske vinter 1954 har franskmændene været vant til at se Abbé Pierre tone frem på tv-kanalerne med sin karakteristiske sorte kappe, baret og stok. Han kæmpede til det sidste for de fattige og blev sidste år rullet ind i det franske parlament i sin rullestol for at skælde ud over et lovforslag om færre billige boliger. Og hans vrede var intakt.

»Jeg er ikke vred af temperament. Men når jeg må tage afstand fra noget, som ødelægger mennesker, så bliver jeg vred. Det er kærlighed, som vækker denne hellige vrede. De to ting er uadskillelige,« har han sagt til AP.

»Godheden selv«

Den utrættelige præst, der selv boede i et ydmygt gæstehus i sine sidste år, oplevede dog også et par negative mediestorme. I 1996 måtte han tilbagetrække en anbefaling af en bog, der satte spørgsmålstegn ved Holocaust, og flere gange har han lagt sig ud med den katolske kirke ved at forsvare homoseksuelle ægteskaber og tale for præsters mulighed for at gifte sig.

Men franskmændene tilgav hurtigt deres helt, og mandag hyldede alle den uselviske præst. Som landets præsident, Jacques Chirac, skriver i en udtalelse:

»Vi har mistet en stor figur, en samvittighed, en inkarnation af godhed.«