Det er svært at spå – især om fremtiden .

’Man skal aldrig glæde sig før dagen efter’.

’Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke’.

Go e gamle Storm P. var altid klar på kvikke replikker. Og selv om Jens Bing kender dem alle, så har museumslederen flere sommerfugle i maven end filosofiske fluer på hjernen, da han koncentreret og kampklar møder op til duellen i Bredgade.

Klokken er 15.30. Der er præcis en halv time til det første hammerslag skal lyde i Bruun Rasmussens auktionshus i det indre København. 125 værker af multikunstneren Robert Storm Petersen er sat til salg, men Jens Bing er allermest fokuseret på katalognummer 4028, det højst vurderede emne her på auktionen.

4028 er en delikat sag, som for alt i verden ikke må falde i fremmede hænder. Et kunstværk, der dækker en anden, mere vemodig side af Storm P. Et nationalt klenodie, som efter Bings mening hører til på Danmarks eneste Storm P.-museum. Og slet ikke blandt de private opkøbere, som nu finder deres stolesæde i det højloftede auktionshus.

Lola, hedder hun. Den 60-årige kunstentusiast har jagtet hende i årevis – den alvorlige pige, der poserer til ære for Storm P. s naive penselstrøg, mens en trist klovn ser til i baggrunden.

En gedulgt rejse

For ti år siden var han tæt på. Da var det 95 år gamle maleri gået i arv til en skuespillerindes datter, som kun vil sælge Portræt af Lola sammen med en række andre billeder. Jens Bing tøvede dengang med at slå til.

Efter at Lola med Bings ord kom på en gedulgt rejse , endte det hos rigmanden og kunstsamleren Bjarne Saxhof, en excentrisk Storm P.-samler, der gang på gang overbød Jens Bing på auktioner.

»Saxhof ville opkøbe hvad som helst af Storm P., der dukkede op, og sandt at sige kunne hans tilstedeværelse i auktionslokalet få forventningerne hos publikum til at dale betydeligt – var det Storm P., var prisen underordnet,« skriver Bing selv i auktionskatalogets forord.

Oftest mødte Saxhof end ikke op, men lod bare auktionshuset vide, at han ville byde over, uanset hvad.

Ironisk er det, at Bing har blødt så meget i mangemillionærens nærhed. For nu er Saxhof afgået ved døden, og det er netop hans enorme samling, der denne tågede mandag er underlagt hammerens nåde.

Bing har en mission. Og den afdøde kunstner har altid en såkaldt Storm P.-flue , et spøjst citat, der givetvis kan indramme dagens situation.

’Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst .

Hård, hård business

Klokken er 16.02. Første originaltegning til salg er pudsigt nok Storm P. på auktion .

De røde bydekort ryger i vejret, men værket går for 12.000 danske kroner til en køber, der er igennem på telefon.

Ifølge Bruun Rasmussens kommunikationsdirektør, Sebastian Hauge Lerche, har der været interesse fra udlandet.

Det bekymrer Jens Bing.

»Et auktionshus er hård, hård, hård forretning. Den, der betaler mest, får varen. Det er en realitet, man som lille museumsmand må se i øjnene, og du kan aldrig vide, om der sidder én i salen, der er mere indstillet end dig selv,« siger han før auktionen.

»Men det er museets pligt at gøre Storm P. offentligt tilgængelig, for det kan godt være, at hans værker hænger fint i et privat hjem, men der er jo ingen, der ser det. I det her tilfælde kan jeg kun sige, at auktionen rummer visse billeder, som slet ikke skal ud af landet.«

Eksakt byde-strategi vil Storm P.-eksperten ikke ind på.

»Det er intenst. Du kan mærke pauserne, og du ser, hvilke skosåler folk har på,« lyder hans kortfattede melding.

Bing kender spillet og ikke mindst risikoen, men han har held i lommen. Et underholdningsshow på initiativ af forfatteren Johannes Møllehave har landet 160.000 i museumslederens portemonnæ, men bag sig har Bing også løfte om adskillige statskroner fra Kulturarvsstyrelsen og en række private fonde.

Hos Bruun Rasmussen er salen fyldt. Dyre pelsfrakker har fået selskab af billige ruskindsjakker, for blandt de 125 effekter er det også muligt at erhverve sig en lille tegning til par tusind. Hvis man er heldig. For Storm P. skabte folkekær kunst, især med sit galleri af filosofiske vagabonder, der indhyllet i ølskum og røgtobak kunne spejle den danske sjæl på satirisk vis.

Eller som Jens Bing udtrykker det:

»Det er jo ikke guldalderen med særlig penselsvung, det her.«

Han er nobelt klædt i sort rullekrave og blazer, og har fundet sig en anonym plads på 3. række, flankeret af sin 13-årige datter. Hans øjne hviler i kataloget, mens forsamlingen på skift sender pegefingre og priser i vejret. Bing må vente til lige dér, hvor der virkelig bliver brug for pengene.

Kultur, er det ikke noget, man pudser møbler med? – spurgte Storm P. engang.

En dyr dag

Efter 28 numre toner Portræt af Lola frem på tv-skærmene. Bing bider i sin guldindfattede brille og spejder ud under pandens lysegrå lokker. Første bud er beskedne 5000 kroner. Selv om maleriet er vurderet til cirka 100.000.

Andre kan se kvaliteten. En ældre herre på forreste række løfter konsekvent fingeren sekundet efter at Jens Bing har sendt auktionarius et hurtigt nik. En dame foran museumslederen hænger også godt i, mens prisen støt stiger til nye uventede højder.

»450.000 kroner. Første, anden, tredje?« lyder det fra manden med hammeren.

Den ældre herre tøver.

»Skal der nye batterier i?« spøger auktionarius.

Damen kører med. Johannes Møllehave går rundt i baggrunden, som om han ikke kan finde et tørt sæde. Bing overbyder.

Og sådan går det atter slag på slag. Indtil Storm P.-Museet på ganske få minutter har tidoblet sit årlige indkøbsbudget, og sikret sig et farverigt kvindemenneske for intet mindre end en halv million. Plus salær.

Bing end ikke smiler, men det gør datteren, og man fornemmer et lettelsens suk i museummandens ellers så centrerede blik. Møllehave prikker ham på skulderen, og de trykker hænder.

Kvinden, der nær havde budt højere, tager sit gode tøj og går. Trofæet Lola er i sikker, dansk havn. Der må smiles.

»Jeg har fået min Lola, men det har været en dyr dag. Det er vel ingen hemmelighed, at hun blev væsentlig dyrere end beregnet. Et par hundrede tusinde kroner, faktisk,« opsummerer Jens Bing, da det hele er overstået to timer senere.

I alt ni værker skal nu finde deres plads på Robert Storm Petersens helt eget danske museum. Lola får den bedste placering.

Og opkøberne fra udlandet? De blev væk. Eller tøvede i sidste sekund. Ingen kender svaret. Måske var det hele bare en Storm i et glas vand. Eller som en vis hovedperson selv har sagt det:

’Man har gjort det umulige muligt; det er umuligt, at det kan være muligt, men det er muligt, at det er umuligt .