Med pompt og pragt lancerede Det Radikale Venstre sidste forår deres politiske udspil Den Anden Vej. Marianne Jelved ville ikke mere pege på Socialdemokraternes formand som statsminister og opstillede i stedet som ultimativt krav, at man ville pege på Jelved selv.

Efter et styrtdyk i meningsmålingerne meldte partiet senere på året ud, at det nu pludselig ikke var et ultimativt krav, at Jelved blev statsminister. Men de ville stadigvæk ikke pege på nogen andre.

I dag er resultatet, at ingen ved, hvem de radikale støtter, og de slingrende udmeldinger har betydet at partiet med udgangen af 2006 i en Vilstrup-måling lå nede på en vælgertilslutning på 7,5 procent i forhold til 9,2 procent ved sidste valg.

For at gøre ondt værre, ønsker hovedparten af de tilbageværende vælgere, at de radikale efter et valg støtter Socialdemokraterne. Jelveds program, Den Anden Vej, har ikke vist sig som den politiske block buster, som partiet håbede på, og tvivlen har spredt sig til resten af partiet, hvor interne uenigheder er begyndt at bryde frem.

Interne uenigheder

Hovedbestyrelsesmedlem Anders Thomsen retter i nyeste nummer af de radikales partiblad Radikal Politik et frontalt angreb mod Jelved og partitoppen, som han beskylder for at være frelste og elitære i deres selvforståelse. Kritikken går blandt andet på, at partitoppen ser politiske modstandere som dårligere mennesker.

Derudover deler det politiske ikon Naser Khader vandene i partiet. Mange synes, han er populistisk og ikke respekterer partilinjen. Det kom blandt andet til udtryk ved, at Naser Khader netop er blevet voldsomt kritiseret på et opstillingsmøde i Københavner-kredsen. Baglandet angreb Khader, fordi han ikke vil afskrive muligheden for et tæt samarbejde med Venstre og De Konservative efter et valg. Alt i alt interne uenigheder, som bidrager til et uklart billede af Den Anden Vej.

Fogh bruger Jelved

På sit tirsdagspressemøde i sidste uge brugte Fogh netop Jelveds brud med Helle Thorning som argument for, at der ikke findes noget reelt alternativ til en VK-regering med støtte fra DF.

Så længe Jelved kører solo, vil Fogh bruge det til at skabe tvivl om, hvorvidt der eksisterer et alternativ til regeringen.

De radikales problem er dobbelt. For det første er deres politiske projekt, Den Anden Vej, en politisk blindgyde. Det er ikke tale om et reelt nyt politisk projekt, men snarere gammel og traditionel radikal politik med en ny overskrift. Når Jelved lancerer sin politik, som om der er tale om et epokegørende nyt politisk projekt, bliver det gennemskuet af vælgerne, som langsomt vil sive fra.

For det andet får Jelved kun opfyldt sin saftigste drøm – nemlig at vælte Fogh – hvis hun peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Den politiske logik siger, at en samlet opposition bedre kan udfordre en regering. Den radikale formand kan også sagtens bekende kulør mod Socialdemokraterne, samtidigt med at hun kræver, at de radikale stemmer ikke er gratis, men koster reel indflydelse på den førte politik.

Mads Christian Esbensen skriver fast i Nyhedsavisen hver anden mandag.