Man kan næsten se det for sig: Højtlønnede danskere sidder allerede nu og planlægger, hvor meget mere de skal arbejde, fordi de får 500 kroner i skattelettelse om måneden. Nej, vel? Det bliver ikke til mange timer.

Den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, der giver skattelettelser i mellem- og bundskatten, er overhovedet ikke vidtgående nok, hvis målet er at frembringe de såkaldte – og tvivlsomt dokumenterede – dynamiske effekter, der siges at få hårdtarbejdende lønmodtagere til at arbejde mere. Her vil 500 kroner om måneden ikke række til noget som helst. Det svarer til en håndfuld biografbilletter plus lidt slik.

Læg dertil, at langt de fleste højtlønnede ikke er aflønnet per time, men får en fast månedsløn. De behøver altså ikke arbejde mere for at få fingrene i den lovede 500-lap.

At skatteaftalen er endt i et nærmest intetsigende kompromis, hvor både De Konservative og Dansk Folkeparti skulle have plejet hensyn til deres modsatrettede profiler, er resultatet af en mindretalsregering. Så langt må man give De Konservatives leder, Bendt Bendtsen, ret.

Men når han og hans ligesindede stadig – lige som i hele sidste uge – er ved at trille ned af stolen af glæde over ligegyldige skattelettelser, der endda af økonomer vurderes som oplagte til at øge det sorte arbejde, så må man spørge, om det overhovedet var det værd?