Man skal kunne se sig selv i øjnene. Og det kunne Cliff Kaltoft ikke længere. 

Derfor har han sagt stop.

I 20 år har Cliff Kaltoft rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. Han er kommet med sine bud på, hvordan man rækker en hjælpende hånd frem til dem, der har det sværest. Hjemløse, misbrugere, psykisk syge. Folk, der bakser med tunge problemsstillinger. Folk, som nogle gange både er uden hjem, med en diagnose - og med et misbrug.

Han var først medlem af Narkotikarådet. Siden 2002 har han været med i Rådet for Socialt Udsatte. Men nu trækker han sig fra rådet. For det fører ikke til noget, mener han. Socialpolitikken i Danmark har spillet fallit. Vi har som samfund opgivet de udsatte. Man er stiltiende nået til enighed om, at disse mennesker, dem kan vi ikke hjælpe. 

- Jeg fortryder ikke min tid i rådene. Der er bestemt kommet meget godt ud af det. Men på et tidspunkt skiftede det. Vi gik fra at agere til at reagere. Grænserne blev rykket ganske lidt hele tiden. Og til sidst havde jeg det sådan, at nu kunne jeg ikke mere. Jeg har intet håb om forandring, siger den 56-årige Cliff Kaltoft til Avisen.dk.

Han er en mand med meget på hjertet og mange år på bagen, når det handler om at hjælpe udsatte, som han også fremover vil kæmpe for.

Men det bliver ikke som rådgiver for de folkevalgte.  

I en kronik i Politiken fortæller Cliff Kaltoft om, hvorfor han forlader Rådet for Socialt Udsatte. Og han er klar i spyttet:

"De udsatte grupper er forsvundet fra den politiske radar og har været det længe. De mange vigtige spørgsmål om samfundets indretning og sammenhængskraft er reduceret til et visionsløst fedtspilleri på midtbanen, hvor spilsystemet dikteres af kosmetisk omfordeling blandt de store grupper af rettighedsbevidste mellemlag, ledsaget af en kælderkold spekulation i folkedybets holdninger til flygtningespørgsmål. Hvornår har vi sidst hørt om andet," spørger han.

Til Avisen.dk forklarer han, at det ikke kun er det manglende politiske fokus, der frusterer ham. Som han minder om: Vi kender jo nok alle én i vores netværk, der er faldet igennem. Når det sker, vender vi ryggen til. Det er for tungt for os, for svært. Og så ser vi dem først igen, når de sidder på bænken. Da kan vi ikke kende dem længere. De bliver umenneskeliggjort.

- Det er ikke noget, folk gør af ond vilje. Jeg tror, det kommer for tæt på én selv, siger Cliff Kaltoft, der er inde på samme emne i sin Kronik i Politiken.

Han skriver, at der kan være mange årsager til, at man vender ryggen til et menneske, man har kendt og som nu står i en nedværdigende situation. Man kan gøre det i respekt eller i angst. Det er sådan set sagen ligegyldigt, mener han:

- For mig er pointen, at ryggen vendes til.

Ifølge Cliff Kaltoft er de samlede offentlige bevillinger til udsatteområdet blevet reduceret med 30 procent hen over de seneste år. "Intet, der tyder på, at situationen forbedres," lyder hans dystre forudsigelse.

Samtidig er der en holdning om, at socialt udsatte kan "spises af med frivillige som erstatning for fagligt kvalificerede medarbejdere."

Ikke et ondt ord om godhjertede danskere, der hjælper hjemløse i vinterkulden. Men, som han konstaterer; "Det er næppe noget, der bidrager til at gøre mennesker fri af deres afhængighed fra stoffer, fra det offentlige hjælpesystem og fri af alle andres i øvrigt velmenende hjælp."

Samtidig blæser politiske vinde over landet, som er med til at ekskludere de udsatte endnu mere, mener Cliff Kaltoft.

- Den politiske virkelighed har forandret sig. Der findes ikke længere særlig mange politikere med en ærlig sag. De har en sag, fordi de gerne vil vinde næste valg, erklærer han over for Avisen.dk.

Cliff Kaltoft er stadig sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder, og i den kommende tid vil han bruge kræfterne på et nyt projekt, hvor han sammen med andre vil få sat fokus på de mennesker, som er levende beviser på, at den gode indsats virker.

Socialt udsatte, der har fået hjælp til at komme fri af komplekse problemer. Som har fået kontakt med familien igen, som er blevet selvforsørgende, som har kæmpet sig ud af deres misbrug.

For de findes, mener han. Og der er faktisk en del af dem.