I 44 kommuner gør mere end hver femte elev nu på en fri- eller privatskole, viser en ny analyse fra AE.
I 2011 gjaldt det kun 14 kommuner, og især uden for de store byer vælger forældrene folkeskolen fra.
Flere og flere forældre vælger folkeskolen fra. I 44 kommuner går mere end hver femte elev nu på en fri- eller privatskole. For 15 år siden gjaldt det kun 14 kommuner.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på registertal fra Danmarks Statistik. På landsplan går 19,1 procent af eleverne nu på en fri- eller privatskole. I 2011 var det 14,6 procent.
Ingen steder er andelen så høj som på Bornholm. Her går 36,7 procent af eleverne på en fri- eller privatskole. I Dragør er det til sammenligning kun 2,7 procent. Det er især i provinsen og på landet, at forældrene vælger folkeskolen fra. Andelen er særligt høj i dele af Fyn, Vest- og Nordvestsjælland, Sønderjylland, Lolland og på Bornholm.
Halsnæs har haft den største stigning. Her er andelen vokset med 17,3 procentpoint siden 2011, og i alt 41 kommuner er steget med mere end fem procentpoint.
Enkelte steder går det den anden vej. I København er andelen faldet med 2,2 procentpoint, men den ligger stadig på 23,8 procent.
Kan koste folkeskolen dyrt
- Der er flere og flere forældre, der vælger folkeskolen fra og indskriver deres børn på en privat skole. Det kan rokke ved sammenhængskraften, når børn i mindre grad mødes på tværs af sociale skel, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE.
- De elever, der går på private skoler, har typisk mere ressourcestærke forældre og færre målbare udfordringer som diagnoser og underretninger. Tilbage står den almene folkeskole med øgede udgifter til elever med støttebehov, siger han.
Ifølge chefanalytikeren kræver det investeringer, hvis folkeskolen fortsat skal være et attraktivt tilbud i hele landet.