Den tidligere konservative socialminister Palle Simonsen står og taler. En fra forsamlingen råber:

»Så knyt da næbbet, mand.«

Det giver et lille gib i Palle Simonsen.

»Undskyld, hvad sagde du?« spørger han.

»Bare rolig, det var ikke til dig,« lyder det fra en anden.

Nej, det var en mindre ægteskabelig tvist ved et af tilskuerbordene, der har afbrudt Palle Simonsens tale ved den årlige nytårskur i Kofoeds Kælder.

Kælderen er en aflægger af Kofoeds Skole på Amager, der siden 1928 har støttet socialt udsatte i hovedstaden. Kælderen styres af et miks af lønnede og frivillige, som hver morgen åbner det trange lokale en time og tilbyder byens hjemløse rådgivning om alt fra bolig, beskæftigelse til økonomi.

Flydende morgenmad

I dagens anledning er bordene dækket med paptallerkner og plastikbestik, og efter at en kontorchef fra Socialministeriet har holdt tale – ministeren var desværre blevet forhindret i sidste øjeblik – bæres bugnende fade med højtbelagt smørrebrød og store romkugler ind i lokalet.

I øvrigt bliver også kontorchefen afbrudt, da han formaster sig til at konkludere, at næst efter en bolig, er det de hjemløses største ønske at finde et job.

Våd hund og cigaretrøg

»Hvad fanden snakker du om? Fuck Venstre,« lyder det fra det bord, hvor flere tilsyneladende er gået sammen om at drikke morgenmad tidligere på dagen.

Ellers står den på kaffe og chokolade i stride strømme fredag eftermiddag i kælderen, som emmer kraftigt af våd hund og cigaretrøg. Et firma har doneret en fancy kaffemaskine og et års forbrug af kaffebønner til projektet.

Under fortæringen er stemningen gemytlig, indtil en enkelt fulderik umotiveret smider en porcelænskop tværs over bordene og ned på klinkegulvet.

»Så er det ud,« lyder det myndigt fra den daglige leder Kim Klement.

»Jamen, jeg er jo pissefuld,« lyder den forurettede forsvarstale. Men ingen kære mor hjælper her.

Årets gave

De københavnske hjemløse er en broget flok. En herre klædt i rød pullover og strikket skjorte sidder og ligner en forsvunden fuldmægtig ved siden af en stribe godmodige grønlændere, der nikker pænt ja-tak til et stykke Dyrlægens Natmad. Længere nede sidder en flok udtrykte billeder af Storm P s vagabonder og råber

»Giv mig så noget at æde, for fanden,« efter den høflige betjening.

Selvom der er Harboe sodavand, kaffe og varm kakao ad libitum, begynder tørsten efter en times tid så småt at melde sig hos gadens løse fugle. Forsamlingen er begyndt at sive, da Kim Klement lægger an til eftermiddagens clou; uddeling af årets gave.

Tre hjemløse valser ind i en aparte catwalk og præsenterer et komplet sæt varmt skitøj og et par varme og fornuftige vinterstøvler. En efter en får de værdigt trængende en pose med klunset stukket i hånden og forsvinder op i den kolde københavnske eftermiddag.

Forhåbentligt bedre rustet til de kolde nætter rundt om på bænke og i trappeopgange.