Flere bilproducenter har det seneste årti sat konkrete mål for, hvornår de forventede, at der ville køre førerløse biler rundt på vejene.
Faktisk var 2020 et centralt årstal for visse producenter.
Nu skriver vi dog snart 2022, og de førerløse biler kører stadig kun på forsøgsbasis nogle steder i verden.
Og sådan vil det formentlig se ud i flere år endnu.
Inden 2030 er det dog realistisk, at vi vil se de første mere eller mindre selvkørende køretøjer på særlige baner på eksempelvis motorveje. Også i Danmark.
Det vurderer Jacob Skjærris, der er specialist i bilindustrien ved KPMG Danmark.
- Vi kommer ikke til at se fuldstændig selvkørende biler om få år. Det er længere ude i fremtiden. Men vi vil se, at bilerne bliver mere og mere avancerede.
- Og inden udgangen af dette årti tror jeg, vi vil se spor på motorveje dedikeret til selvkørende biler, siger han
Det er dog ikke helt ligetil at slippe de førerløse biler fri.
Det skyldes, at der i byer og andre steder kan ske uforudsete ting, som teknologi kan have svært ved at håndtere, siger Jacob Skjærris.
- Vi mennesker kan registrere rigtig mange ting i vores omgivelser. Det gør os i stand til at reagere, eksempelvis hvis der kommer en fodbold ud på vejen, vil vi tænke, at der måske også kommer en dreng løbende kort tid efter.
Kasper Støy, professor i robotteknologi og kunstig intelligens ved IT-Universitetet, er enig i, at der formentlig vil gå ti år, før der vil køre førerløse biler på nogen danske veje.
Ifølge flere fagfolk vil der inden for ti år være etableret særlige vognbaner på motorveje til selvstyrende biler. Det er lettere at etablere dette her, fordi systemerne er lukkede, og der ikke er udefrakommende påvirkning fra eksempelvis cyklister eller fodgængere, lyder det. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Han er dog mere skeptisk, i forhold til om der nogensinde vil blive udrullet førerløse biler til den brede befolkning.
- Jeg tror, at alle biler, der bliver produceret om fem til ti år, vil have en stor grad af selvkørende funktioner.
- Men jeg tror ikke på den fulde fremtidsvision, hvor det hele er selvkørende. Det tror jeg, ligger langt ude. Og i sidste ende er jeg måske en smule pessimistisk, i forhold til om det nogensinde sker, siger han.
En selvkørende bil er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. Der skelnes mellem seks grader af selvkørende biler.
De fleste biler anses for at være på niveau 1, hvor føreren styrer bilen og overvåger, at systemet fungerer. På niveau 5 er føreren overflødig, og rattet forsvinder.
Allerede i dag har vi mange delvist automatiserede biler, der blandt andet kan styre fart, holde afstand til andre bilister og holde vognbanen.
I Danmark er der flere forsøg med selvkørende minibusser på korte ruter, hvor bussen kører med lav fart. Derudover kører metroen i København uden fører.
FAKTA: SEKS NIVEAUER AF SELVKØRENDE BILER
En selvkørende bil er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører.
De fleste biler anses for at være på niveau 1, hvor føreren styrer bilen og overvåger, at systemet fungerer. Men mange biler kan meget mere i dag.
Der skelnes mellem seks grader af selvkørende biler:
0: Føreren har øjnene på vejen og hænderne på rattet.
1: Føreren har øjnene på vejen og hænderne på rattet samt overvåger, at systemet fungerer - og kan gribe ind om nødvendigt. Der er eksempelvis adaptiv fartpilot.
2: Føreren har øjnene på rattet og lejlighedsvis hænderne fri. Fødder kan fjernes fra bremse og speeder, men føreren skal overvåge og gribe ind. Der er eksempelvis vejbaneassistent, styring inden for striber og automatisk nødbremse.
3: Føreren er nogle gange overflødig. Systemet kombinerer flere automatiserede funktioner, så bilen i længere perioder kan føre alene.
4: Føreren er ofte overflødig. Bilen kan selv reagere på fare eller finde vej gennem tæt trafik. Fungerer bedst på veje uden kompleks trafik. Føreren skal kunne gribe ind.
5: Føreren er overflødig, og rattet forsvinder. Bilen er helt selvkørende og kan udføre alle handlinger uden menneskelig indblanding.
Kilder: Society of Automotive Engineers, Trafikstyrelsen og Motormagasinet.
/ritzau/
/ritzau/