Danskeres holdning til demokratiske rettigheder ændrede sig kortvarigt under Muhammed-krisen sidste år. Ikke mindst støtten til muslimers rettigheder tog til i denne periode, mens synet på islamiske fundamentalister forandrede sig mindre.

– Under Muhammed-krisen var danskerne mere tolerante, end de var bagefter. Jeg tror, det skyldes, at man i den periode kunne læse ordet ’ytringsfrihed’ 25 gange i enhver avis, forklarer Lise Togeby, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Normalt gælder det ellers, at jo mere bange, danskerne er for en gruppe i samfundet, jo mere tøver de med at give gruppen ret til at ytre sig, demonstrere eller tale på gymnasier. Nynazister og islamiske fundamentalister har danskere mindst tilbøjelighed til at lade få del i de demokratiske rettigheder.

Det mener Lise Togeby, som sammen med tre kolleger har gennemført en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af danskernes politiske tolerance over for bestemte grupper i samfundet.

– Der er ingen tvivl om, at holdningen til at give en bestemt gruppe rettigheder afhænger af, hvor negativt eller positivt man opfatter den pågældende gruppe. På den måde har danskerne et lidt mudret forhold til demokratiet, men på det punkt er vi hverken værre eller bedre end andre, siger Lise Togeby til Kristeligt Dagblad.

Danskeres tolerance er som i nabolande 

Grundlæggende er danskerne dog lige så politisk tolerante som folk i vore nabolande, og holdningen til fremmede har stort set været uændret i mere end 30 år. 

Et af svarene i rapporten peger i retning af, at indvandrere er lidt mere villige til at lade "yderligtgående grupper" mødes eller ytre sig end danskere. Lægger man helt enige og delvist enige sammen, støtter 77 procent af danskerne og 80 procent af indvandrerne disse rettigheder, skriver Kristeligt Dagblad.

Regeringens integrationstænketanks offentliggjorde en lignende rapport mandag. Formanden for tænketanken, Erik Bonnerup ser ikke nogen større modsætning i de to undersøgelser.

– Det overrasker mig lidt, at indvandrernes tolerance tilsyneladende er større end danskernes. Men i sammenhæng med Lise Togebys undersøgelse kunne det se ud til, at danskerne ikke er grundlæggende intolerante, men blot i forhold til nogle bestemte grupper føler, at ytringsfriheden kan blive for stor, og at man også for at værne om demokratiet må sætte grænser for, hvad man må sige om naboen, siger han til Kristeligt Dagblad.