Siger kødet ikke pip, grynt, muh eller mæh, har vi ikke lyst til at få det på tallerkenen. Hver femte dansker siger helt nej tak til en lang række eksotisk kød på gaflen, viser en undersøgelse fra FDB.

"Vi er meget konservative, når det kommer til vores mad. Det er det sikre som engelsk bøf eller kylling som hitter, og vi holder os generelt til det, vi kender," forklarer den skaldede kok, Carsten Olsen, til Newspaq.

Skal det absolut være anderledes, så har vi mest lyst til at tygge på de almindelige dyr i den danske natur som fasan, kanin og due. Lige så snart duften i køkkenet er lidt mere pikant, står vi af. Kun en ud 50 har lyst til stegte kakerlakker, kogt hund eller en saftig bille.

Den skaldede kok giver ikke de eksotiske indslag megen chance for at blive en fast del af den danske madkultur.

"Jeg synes, det er spændende, at så mange ting kommer ind på hylderne, men jeg tror, det er meget svært at sælge så eksotiske ting i Danmark. Alene det, at det ofte er ret dyrt, er nok til at sætte en stopper for et stort salg herhjemme," forklarer han.

Det er da også dem, som har råd til de dyre delikatesser, som har mest lyst til at få noget fremmed i munden. Dem med høj indkomst og uddannelse har spist flere typer mad og er generelt også mere interesserede i at gentage succesen eller kaste sig ud i nye eksotiske oplevelser i køkkenet.

"Det giver tit anerkendelse i højtuddannede kredse, hvis man kan servere nye ting for vennerne. Det gælder ikke på samme måde blandt de lavtuddannede," siger livsstilseksperten Anne Glad til Newspaq.

Der er også en forskel på kønnene, når det kommer til kødet. Flere mænd har smagt de eksotiske dyr, er mændene også mere eventyrlystne på næsten alle typer af kød.

Flere ældre har spist hare, hest og hval, mens de unge har prøvet flere hunde, biller og krokodiller.

Har du fået lyst til en anderledes påskemiddag, så foreslår den skaldede kok en strudsebøf, med hvidkålssalat, sylte tyttebær.

1.011 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 13, 2011. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.