Danskerne vil hellere blive syge og dø, end tage deres medicin.

Selvom over én million danskere har for højt blodtryk, tager kun en fjerdel den rette medicin mod det. Det er en af årsagerne til, at Danmark er blandt de lande, hvor flest mennesker dør af hjerneblødninger og blodpropper, som kunne være undgået – hvis folk havde taget den rette medicin. Det viser tal fra regeringens velfærdskommision.

»Folk med kun lidt forhøjet blodtryk føler sig raske, og så vil de ikke tage medicinen. Men konsekvensen er, at de bliver syge, når de ikke tager det,« siger Jens Peter Kampmann, der er en af Danmarks førende eksperter i lægemidler.

Han er chef for det institut under Lægemiddelstyrelsen, der skal sørge for, at medicinalfirmaer ikke får danskerne til at tage medicin, som de ikke har brug for.

Men sandheden er, at mange danskere faktisk er alt for skeptiske over for medicin.

Medicin er for de syge

»Det koster ikke mange penge, men rigtig mange tager det alligevel ikke. Selv blandt diabetespatienter, som er særligt udsatte, er der under halvdelen, som tager medicinen, selvom de burde.

Mange danskere har det sådan, at de ikke vil tage medicin, hvis de ikke føler sig syge. Det betyder, at vi spiser meget lidt medicin i forhold til andre lande, men den nøjagtige årsag er aldrig blevet undersøgt til bunds,« siger Jens Peter Kampmann.

I medicinalbranchen undrer man sig over danskernes medicinskræk.

»Man kan roligt sige, at vi ikke er et folkefærd, hvor man propper sig med medicin,« siger Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen.

Siger du ikke bare det, fordi I gerne vil sælge mere medicin?

»I så fald ville det ikke give mening. Folk, der ikke tager de her typer af medicin, risikerer at få en blodprop og skulle sidde på et plejehjem og tage medicin, fra de er 60 år. Det kan man ikke bare sige, at vi ikke skal gøre noget ved,« siger Ida Sofie Jensen.

Hun kan imidlertid godt forstå, at nogle eksempelvis ikke vil have blodtryksmedicin, hvis det giver store bivirkninger.

»De billigste typer af blodtrykssænkende medicin kan give problemer med at få rejsning, og det betyder forståeligt nok, at mange mænd ikke vil have dem. Så kan man ikke bare sige, at det deres egen skyld, hvis de bliver syge. Man må give dem andre tilbud, inden det kommer så vidt,« siger Ida Sofie Jensen.

Dansk sidsteplads

Danmark er det land i hele EU – inklusive de nye medlemslande i Østeuropa – hvor man bruger den mindste del af landets penge på lægemidler. Mens man i Frankrig bruger 1,3 procent af sit bruttonationalprodukt på medicin, er tallet i Danmark blot 0,5 procent, viser tal for 2007 fra OECD.

Danskernes modstand mod medicin ligger dybt i den danske kultur, mener Ida Sofie Jensen.

»Det kommer af vores bondeherkomst – vi er ikke meget for noget, der er kemisk. Og så er der en religiøs modstand mod at tage forebyggende medicin. Det ligger i den protestantiske tro, at hvis man har levet usundt, så er det ens egen skyld – og så føles det for let at tage en pille mod sygdom,« siger Ida Sofie Jensen.

Det er dog ikke al medicin, danskerne er skeptiske overfor. Når det kommer til beroligende medicin, lykkepiller, sovemedicin og smertestillende medicin er folk paradoksalt nok for hurtige til at tage medicinen, selvom de ikke har brug for den, vurderer Jens Peter Kampmann.

»Det skyldes, at det er medicin, der virker med det samme. Man oplever, at ubehaget forsvinder, og så er folk mere tilbøjelige til at tage det,« siger Jens Peter Kampmann.