De kan have indåndet asbest i klasseværelset i 1980?erne, eller måske i kælderen, da naturgasfolkene flåede væggen i stykker ? eller i haven, mens naboen gjorde taget rent med sin højtryksspuler.

Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at en lille gruppe danskere hvert år må lade livet, fordi en ukendt kilde har sendt asbest ind i deres kroppe og givet dem lungehindekræft; en dødelig sygdom, som hvert år rammer omkring 100 danskere.

»Vi ved, at tre fjerdedele af de syge har arbejdet med asbest i 20-30 år af deres arbejdsliv. Men den sidste fjerdedel er mennesker som dig og mig, som synes, de ikke rigtigt har inhaleret asbest. Så kan man spekulere over, om de har fået den i folkeskoler med huller i loftet eller andet. Hvis du spørger mig, er svaret et stort, rungende måske,« siger Jesper Ravn, overlæge på lungekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, som behandler mange af patienterne.

Forskerne har ikke noget håndfast svar, men praktikerne har et bud. Ifølge Dansk Asbestforening kan del af forklaringen findes på tagene af landets familiehuse fra især 1960?erne og 1970?erne.

»Utroligt meget asbest bliver frigivet derfra. I dag er tagene i så dårlig stand, at de er klar til udskiftning. De er så møre, at tonsvis af asbest er slidt af. Det tror jeg er det værste problem,« vurderer formand Jens Jensen.

Asbest er desuden stadig en del af de gamle lofter i daginstitutioner, hospitaler, skoler og universiteter. Jens Jensen vurderer, at 10 procent af de giftige lofter, der vakte debat i 1980?erne, stadig ikke er blevet saneret.

»De er ikke skadelige, så længe du ikke piller i dem. Vi oplever dog stadig, at en uvidende elektriker kan finde på at bore,« lyder det.

Rigshospitalet forventer på trods af de ukendte sygdomstilfælde, at antallet af lungehindekræft daler inden for tre år. Det skyldes, at Danmark i 2010 har haft asbestforbud i 30 år, hvilket svarer nogenlunde til den tid, det tager at udvikle lungehindekræft.

Samtidig vil vi se færre tilfælde af lungekræft, som ofte udvikler sig, når rygning bliver kombineret med asbest.

»Det kommer til at spille en rolle, at mange ikke ryger mere, og samtidig er det flere år siden, vi har målt høje niveauer af asbest, når vi har været ude for at sanere. Derfor vil det nok blive bedre,« vurderer læge Henning Mørck, direktør for Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut.

FAKTA

Asbest i vores dagligdag

Asbest er et bjergmineral, som er en naturlig del af stort set alle bygninger fra før 1987.

Fibrene er brandhæmmende og kan findes i bl.a. vinylfliser, isolering og udluftning fra toiletter og emhætter.

Folk bliver syge, fordi de indånder milliarder af lange, tynde, men mikroskopisk små fibre, som ophober sig i de fjerneste dele af lungerne. Fibrene skal være særligt små for at komme tilstrækkeligt langt ned, og derfor er det ikke al asbest eller alt støv, som giver kræft.

Kilder: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, Dansk Asbestforening og Arbejdstilsynet.