Danskerne Marco Sørensen og Kevin Magnussen styrede begivenhederne fra ende til anden på Red Bull Ring i Østrig lørdag og søndag.
Søndag vandt Marco Sørensen for anden dag i træk Formel Renault 3.5 World Series. Kevin Magnussen blev nummer to og udbyggede sin føring i den samlede stilling.
Magnussen nød godt af, at hans to værste konkurrenter i den samlede stilling, belgieren Stoffel Vandoorne og spanieren Antonio Felix Da Costa udgik.
Sidstnævnte kom aldrig i gang, da startlamperne blev grønne, mens Vandoorne spandt rundt i et af banens første sving.
/ritzau/