Når det bliver forår, bliver der blomstrende gult omkring Knud Overgaards gård i Harlev nær Århus. På hver femte mark er sået vårraps, og planterne står lysegrønt i novembersolen.

Det meste af rapsen vil sandsynligvis ende som biobrændsel.

»Jeg har det fint med at producere energi, for jeg er træt af at være afhængig af araberne. Vi er dybt involveret i oliestaterne økonomisk, og det er fint at frigøre sig fra dem,« siger Knud Overgaard, formand for planteavlsudvalget i Århus Hadsten Landboforening.

Han er ligeglad med, om han producerer fødevarer eller raps til brændstof – bare det giver overskud, og prisen på raps har været høj.

Det har fået mange landmænd til at dyrke de duftende gule planter, og arealet med raps er steget fra 125.000 hektar i 2006 til 178.000 hektar i år. Høsten har derfor været en tredjedel større i år end sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I de kommende år kan vi meget vel komme til at se endnu flere af de knaldgule marker, spår Morten Haastrup, specialkonsulent hos Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.

»Landmændene har stor interesse i raps. Hvis kornprisen falder igen, kunne det godt blive attraktivt at så raps i stedet,« mener han. Morten Haastrup oplyser, at der er plads til at dyrke omkring 100.000 hektar mere raps i Danmark. Men om landmændene vælger at dyrke korn eller raps afhænger af, hvad de kan tjene mest på.

Hårdt for miljøet

Ifølge landbruget er biobrændstof fra raps en fordel, fordi det er CO2 neutralt og ikke bidrager til drivhuseffekten. Men Danmarks Naturfredningsforening mener tværtimod, at miljøet tager skade.

»Raps kræver meget gødning at dyrke, og hvis brakmarkerne skal bruges til at dyrke raps, som EU foreslår, går det ud over vandmiljøet,« siger miljømedarbejder fra naturfredningsforeningen Janne Wichard Petersen.