For nylig kom det frem, at den amerikanske regering i årevis har presset videnskabsmænd til at nedtone deres vurderinger af den globale opvarmnings skadelige effekter. Egentlig er jeg ikke overrasket. Olielobbyen er utroligt stærk i Washington. Helt anderledes forholder det sig heldigvis her i Europa, tænker de fleste nok. Men gør det nu også det?

Det er rigtigt, at vi ikke har en lige så stærk olielobby, som de har i USA. Men vi har en anden meget magtfuld gruppe, nemlig landbruget.

I EU har denne lobbygruppe længe haft enorm indflydelse. Der træffes næppe mange beslutninger på landbrugskommissær Mariann Fischer Boels kontor, uden at landbruget er taget i ed.

Det er derfor, at EU’s tåbelige, ineffektive, dyre og usolidariske landbrugsordninger ikke er blevet reformeret for længst. Og lur mig, om ikke der også er tænkt på landbrugets indtjeningsmuligheder i den nye energipakke fra EU-Kommissionen. Det er næppe, fordi den landbrugsvenlige Kommission nu har fået en grøn åbenbaring, at de satser så meget på biobrændsel. Forklaringen er nok nærmere, at det giver gode indtjeningsmuligheder for EU’s pressede bønder.

Nogen vil mene, at USA ikke er et demokrati, men snarere et plutokrati (rigmandsvælde). Måske skal vi opfinde et nyt ord til at beskrive den europæiske styreform: et agrokrati - landmandsvælde.