Kitchanga, Rubikiro, Gisenyi, Busasamana og Gacurabwende.
Stednavne fra dybt inde i det centrale Afrika, i grænseområdet mellem Congo og Rwanda, nævnes igen og igen i et retslokale i Hillerød onsdag.
Her forklarer en 50-årig dansk-rwander, hvad han helt præcist foretog sig på nogle bestemte dage for snart 24 år siden, mens kort fra Google Maps ledsager hans beretning.
Rwanda har tiltalt ham for at have deltaget i nogle af de uhyrlige forbrydelser under folkedrabet på især tutsierne i Rwanda fra april 1994 og de følgende måneder.
- Det er løgn, siger han, der er etnisk hutu, om udsagnene fra i alt 25 vidner, som tiltalen bygger på. Kun tre navne genkender han.
Anklagen er fabrikeret og en hævnakt, fordi han tidligere har vidnet til fordel for tiltalte ved krigsforbryderdomstolen i Arusha i Tanzania, mener han.
Retten i Hillerød skal afgøre, om den 50-årige WT, der fik dansk statsborgerskab i 2014, kan udleveres til sit tidligere hjemland.
Under afhøringen nævner senioranklager Martin Stassen, at flere af vidnerne selv er blevet dømt for at have begået forbrydelser sammen med WT.
- Hvis du kender til det rwandiske samfund og det juridiske system, ville du vide, at fængslede personer ikke har ret til at udtrykke sig frit, svarer WT gennem den franske tolk.
Helt detaljeret beretter han om, hvad der skete 7., 8., 9. og 10. april. Han var på påskeferie i Masisi i Congo. Om morgenen 7. april befandt sig på markedspladsen i Kitchanga.
Her hørte han i radioen, at præsident Juvenal Habyarimana var blevet dræbt ved nedskydningen af et fly, hvilket blev startskuddet til folkedrabet. 800.000 mennesker mistede livet.
I tiltalen står, at WT var med, da i alt mindst 2000 mennesker i en kirke og på et universitet i Rwanda blev dræbt 8. april. Men den dag var han fortsat i Congo på vej hjem til Rwanda, hvor han var ansat på et baptistgymnasium, forklarer han.
Undervejs skulle han transportere penge for sin familie, lyder det. En kvittering, som er dateret 8. april i Goma i Congo, giver ham tilsyneladende et alibi. Kvitteringen er fremskaffet af en dansk baptistmissionær, som i øvrigt sidder på tilhørerpladserne.
Senioranklager Martin Stassen er skeptisk. Hvorfor forklarede WT ikke straks efter anholdelsen om kvitteringen og om, hvad han foretog sig? Og hvornår fik han kendskab til kvitteringen?
- Da jeg blev anholdt, var jeg i chok, svarer han.
Forsvareren, advokat Bjørn Elmquist, ser en klar hensigt med spørgsmålene:
- Anklageren vil have, at kvitteringen er konstrueret, siger han.
Missionæren har fortalt politiet, at han i Kigali i Rwanda i en avis i maj 2017 læste om anholdelsen af WT i Danmark. Derefter gav personer med nære relationer til WT kvitteringen og andre dokumenter til missionæren.
Først til marts ventes det, at dommer Jens Berg afgør sagen.
/ritzau/