Størstedelen af den million rohingya-flygtninge, der bor i flygtningelejren Cox's Bazar i Bangladesh, vil tilbage til hjemlandet Myanmar.
Det fortæller Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, der netop er vendt hjem efter et besøg i flygtningelejren.
Rohingya-folket flygtede for et år siden fra vold i Myanmar. Ifølge Jonas Keiding Lindholm lever mange af børnene uden forældre, nogle så sågar forældrene blive dræbt.
- Flygtningene vil gerne tilbage, hvis det kan være frivilligt, hvis der stilles garantier for deres sikkerhed, og hvis de kan vende tilbage på en værdig måde, fortæller generalsekretæren:
- Styret i Myanmar viser bare ingen interesse i at tage dem tilbage.
Det er et problem, fordi det ifølge Red Barnet langt fra er en værdig tilværelse, folket lever i flygtningelejren.
Red Barnet hæfter sig ved, at nødhjælpsarbejdet fra den bangladeshiske regering og internationale organisationer hidtil har været imponerende, men godt er ikke godt nok.
- De er fuldstændig afhængige af hjælp udefra. Der er intet, som en million mennesker har mulighed for selv at købe eller gøre. Der er ingen mulighed for selvforsørgelse, siger Jonas Keiding Lindholm.
Han fortæller, at regeringen i Bangladesh har lagt restriktioner og ikke anerkender rohingya-folket som flygtninge.
Generalsekretæren håber, at regeringen lemper restriktionerne og eksempelvis lader børnene gå i skole.
- Det handler ikke kun om at forsørge sig selv, men også om det selvværd, der følger med, når man kan forsørge sin familie, siger han.
Blandt rohingyaerne, der flygtede, er mange børn. Og halvdelen af børnene er forældreløse.
Det vurderer Red Barnet ud fra en undersøgelse, som organisationen har lavet.
Organisationen har mødt 139 børn, der bor i Cox's Bazar, og halvdelen fortæller, at begge forældre er døde - flere af børnene så ifølge Red Barnet forældrene blive dræbt.
- Vi havde håbet til det sidste, at de fleste af de uledsagede børn blot havde mistet kontakten til forældrene under flugten, så der stadig var en chance for at genforene dem, siger generalsekretæren.
Han peger på, at organisationen gør alt for at finde andre voksne, som børnene kender, da det ville give en form for tryghed.
25. august 2017 angreb en militant muslimsk gruppe politiposter og militæret i Rakhine i Myanmar og dræbte adskillige. Flertallet af rohingya-folket boede i Rakhine.
Det fik militæret til at gå i offensiven i Rakhine.
FN's menneskerettighedschef har tidligere kaldt militærets fremfærd mod rohingyaerne for "et skoleeksempel på etnisk udrensning".
/ritzau/