Særlige regler for politiets arbejde betyder, at en fotojournalistpraktikant på B.T. har lettere ved at finde frem til bombemandens navn i Belgien end politiet.
I TV Avisen i går aftes sagde politiinspektør Svend Foldager, leder af politiets efterforskning af bombemanden, at journalister har friere rammer til at udføre politiarbejde end politiet selv, når det ligger udenfor landets grænser.
Det giver Rebecca Adler-Nissen ham i princippet ret i. Hun er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i Danmarks forhold til EU.
”Dansk politi kan ikke bare begynde en efterforskning på egen hånd i et andet EU-land ved for eksempel at kontakte nogle belgiske bokseklubber. Det skal man spørge politiet om lov til i det pågældende land. Men som regel får man hjælp, så mere kompliceret er det ikke,” siger hun.
Hun påpeger også, at der som en del af Europolsamarbejdet sidder danske politifolk i Haag, så hvis der er tale om grænseoverskridende kriminalitet er en løsning at ringe dertil og så bede dem få deres belgiske kolleger i Europol til at få grønt lys fra deres hjemland.
”I den sidste ende handler det om sikre nationalstaternes suverænitet. Men hvis de regler ikke var der, kan jeg heller ikke se andet end, at det ville ende i totalt kaos, hvis for eksempel politi fra fem lande arbejdede i København, uden nogen vidste, hvad hinanden lavede,” siger Rebecca Adler-Nissen.
Københavns Politi har efter talrige henvendelser fra politikere og medier en pressemeddelse på trapperne om, hvorfor medier har mulighed for at tage teten i en politiefterforskning.
Opdateres.