Kan man tjene så mange penge på at gå på arbejde, at man kræver at gå ned i løn?
Ja, lyder svaret fra Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han offentliggør tirsdag sin lønseddel i Ekstra Bladet for at vise sin utilfredshed med den måde, som politikerne i Europaparlamentet aflønnes på.
Af lønsedlerne fremgår det, at Anders Vistisen i oktober måned tjente 99.715 kroner efter skat. Og det er alt for meget, mener den 27-årige DFer, der er særligt utilfreds med de skattefrie såkaldte blyantspenge, der hver måned udgør 31.998 kroner af hans løn.
- Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal have så meget udbetalt, så jeg har mere på kontoen end statsministeren (Helle Thorning-Schmidt, red.) hver måned. Hun har trods alt et vigtigere job end mig. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor der ikke er kontrol med blyantspengene, siger Anders Vistisen til Ekstra Bladet.
Han og de øvrige Europa-Parlamentspolitikere får ifølge Ekstra Bladet hvert år 383.976 kroner i blyantspenge, som er en godtgørelse for kontorhold. Beløbet er afsat til alt fra porto over telefonregninger til repræsentation – men der er ingen bilagskrav eller revisionskontrol med MEPernes brug af blyantspengene. Anders Vistisen mener på den baggrund, at MEPernes løn er ’skruet vanvittigt sammen’.
- Kun fantasien sætter grænser for, hvad man så kan bruge disse (blyantskronerne, red.) penge på. For selv om der står, at de ikke må bruges på det, vi får løn til i øvrigt, så står der også i vejledningen, at det må vi gerne alligevel, hvis den øvrige løn eller dagpengene på 2200 kroner dagligt er opbrugt, siger Anders Vistisen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.