Når en landmand tilfører sin jord gødning, så er han i Danmark underlagt særregler om at bruge mindre gødning, end planterne har brug for. Den manglende næring til planterne betyder, at det danske samfund hvert år går glip af milliarder af kroner, der kan omsættes til vækst og beskæftigelse:

"I Mini Task Force Planteproduktion peger vi på ti konkrete anbefalinger, der kan sikre en fremtidig økonomisk og bæredygtig drift af den danske landbrugsjord. Den vigtigste anbefaling er, at de lovgivningsmæssige rammer ændres, så vi kan give jorden mere gødning", siger formand for Mini Task Force Planteproduktion og direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.

Ved at tilføre planterne flere næringsstoffer, stiger proteinindholdet, og planterne har en langt større foder- og fødevareværdi.

"Det vigtigste for at høste flere og bedre afgrøder i Danmark er, at vi indfører en ny og målrettet kvælstofregulering. Derfor skal vi identificere de vandområder, hvor kvælstof fra landbruget ikke har en negativ indvirkning på vandmiljøet. Her skal landbrugsjorden kunne gødes økonomisk optimalt og efter reglerne i EU's nitratdirektiv. En vigtig sideeffekt vil være, at vi da også nedbringer behovet for at importere soja", siger Henrik Zobbe, der er institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og med i Mini Task Force Planteproduktion.

Mange muligheder i erhvervet

Det er ikke kun mere gødning, der skal forbedre mulighederne for dansk planteproduktion. Gennem planteforædling i virksomheder og på forskningsinstitutioner anbefaler Mini Task Force Planteproduktion at fokusere på at skabe afgrøder, der optager mere kvælstof og dermed giver bedre udbytte og højere kvalitet. Landmanden og hans rådgivere skal blive bedre til at udnytte de nye teknologiske muligheder inden for GPS-teknologi og kamerastyring. Der kan for eksempel bruges sensorer til at fastlægge behovet for gødning og plantebeskyttelsesmidler - og kamerastyring kan bruges på radrensere, der automatisk luger ukrudt i planterækkerne og dermed nedsætter behovet for plantebeskyttelsesmidler.

Ligeledes skal erhvervet tage et stort medansvar for at gøre erhvervet attraktivt for de bedste talenter ved bl.a. at indgå i forpligtende samarbejder med uddannelsesinstitutionerne samt ansætte praktikanter og sikre praktisk træning på jobbet af nyuddannede unge.

Endelig skal tinglysningsafgiften ved jordbytte fjernes. Det kan koste adskillelige hundrede tusinder kroner at bytte et areal på størrelse med et par fodboldbaner. Den omkostning hindrer, at landmændene kan bytte sig til den jord, der er tættest på deres ejendom. Det er både uheldigt for landmandens økonomi såvel som for miljøet og fremkommeligheden på landevejene.

Mini Task Force Planteproduktion anerkender også de betydelige økonomiske og miljømæssige potentialer ved - i den grønne omstilling - at erstatte fossile kilder med biomasse fra vores marker.

"For mig er det særlig vigtigt, at Mini Task Forcen anbefaler, at der satses på avanceret bioraffinering, hvor vi kan omdanne halm fra hvede, byg, majs m.v. til en række produkter, der kan erstatte produkter, der ellers laves af fossil olie. Vi har alle de nødvendige kompetencer indenfor landbrug, bioteknologi og afprøvning i stor skala m.v., der skal til. Og, det er simpelthen for ærgerligt, hvis vi ikke får udnyttet denne mulighed for at skabe job i landdistrikterne og får sikret os en stærk dansk placering på eksportmarkederne. For der er vel ingen, der længere tror på, at klimaforandringerne bare forsvinder af sig selv?", siger Anne Grete Holmsgaard, direktør i Bio Refining Alliance og medlem af Mini Task Force Planteproduktion.

Mini Task Force Planteproduktion ser frem til, at myndighederne og erhvervet bruger anbefalingerne til at forme fremtidens rammer for moderne, bæredygtig landbrugsproduktion. Læs alle anbefalingerne her

Yderligere info:

Chefkonsulent Mads H. Dorff Christiansen på telefon 33394014